Thorbjørn søger ny hjælper
Hej!
Mit navn er Thorbjørn. Jeg er en ung mand på 24 år, som bor i egen lejlighed i Nørresundby. Jeg spiller i min fritid kørestolsfodbold ved Nordkraft tre gange om ugen, og elsker også at bruge tid sammen med venner og familie, eller bare at slappe af derhjemme med fodbold, musik eller en god film. Jeg er født med SMA type 2, som er en form for muskelsvind, der gør mig afhængig af elektrisk kørestol og hjælp hele døgnet.
Som handicaphjælper hos mig vil dine arbejdsopgaver primært bestå af:
– Hjælp til påklædning om morgenen
– Give mig mad gennem sonde
– Hjælp til rengøring og tøjvask
– Hjælp til toiletbesøg og bad
– Hjælp til at komme i seng
– Vende mig om natten, når jeg kalder
– Og øvrige praktiske opgaver som fx hente vand, række mig fjernbetjeningen eller tænde min PC
God kemi og samarbejdsvillighed er vigtigt, da vi bruger mange timer sammen, og det skal helst være en god oplevelse for os begge.
Krav til dig:
– Du skal have kørekort
– Du skal være mellem 20 og 40 år
– Ellers ingen særlige krav
Lønvilkår: 152,99 kr. + tillæg.
Jeg søger en hjælper, der kan træde til hurtigst muligt i en tidsbegrænset stilling med ubestemt udløbsdato. Du skal kunne tiltræde som fuldtidsansat svarende til 144-168 timer om måneden, hvilket er cirka 6-7 vagter månedsvis. Hvis det lyder som noget for dig, så send mig meget gerne en mail.
Med venlig hilsen
Thorbjørn
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Send gerne din ansøgning, CV og et vellignende billede til mig: thorbjornkrarup@gmail.com
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex