Lærer til VSD, afd. Lem Skole
Vi søger en engageret og fagligt dygtig lærer til en midlertidig 80% stilling med tiltrædelse pr. 1. august 2025 eller snarest muligt.
Stillingen omfatter undervisning og klasselærerfunktion på mellemtrinnet, hvor du som minimum skal varetage fagene matematik, natur/teknik og gerne tysk samt støttefunktion for elever efter behov. Interesserer du dig for elevrådsarbejde, vil dette også være en mulighed.
Om stillingen
- Undervisning i matematik, natur/teknik og evt. tysk på mellemtrinnet
- Klasselærerfunktion
- Støtte til elever med behov for ekstra hjælp
- Samarbejde med kolleger og ledelse om elevernes trivsel og faglige udvikling
Vi forventer, at du
- Er uddannet lærer
- Har gode kompetencer i matematik, natur/teknik og evt. tysk
- Er engageret, ansvarlig og relationsskabende
- Kan arbejde struktureret men også fleksibelt
- Har lyst til at bidrage til det gode læringsmiljø og elevtrivsel
Mulighed for fuldtidsansættelse
Har du yderligere kompetencer som matematikvejleder, IT og/eller inden for skak, tilbyder vi mulighed for at udvide stillingen til fuldtid.
Om os
Vestsalling Skole og Dagtilbud består af i alt fire undervisningsafdelinger, tre sfo’er samt tre børnehaver, heraf to med vuggestue. Vi brænder for folkeskolen i lokalsamfundet, stærke værdier og tydelige handlinger, og vi har et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger. Der er desuden et velfungerende samarbejde mellem børnehaverne og skolerne, så børnene sikres gode overgange ved skolestart.
På skolen i Lem har vi 83 elever på 0.-6. klassetrin. Det pædagogiske personale består af lærere, pædagoger, medhjælpere samt afdelingsleder.
Praktisk
- Stillingen er midlertidig på 80% med tiltrædelse pr. 1. august 2025
- Arbejdssted: VSD afd. Lem Skole
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Frist
Ansøgning foregår via linket 'Søg stillingen' senest mandag den 28. juli 2025 kl. 8.00.
Samtalerne afholdes fredag den 1. august om formiddagen.
Ønsker du yderligere oplysninger,
se vores hjemmeside VSD 's hjemmesideog facebook VSD's Facebookside
Eller kontakt Dennis Lyndrup Deleuran, afdelingsleder, på mail dend@skivekommune.dk / telefon 20 90 11 61 eller Helle Brink Nielsen, skole- og dagtilbudsleder, på mail helln@skivekommune.dk / telefon 41 83 53 10.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex