Afd. Nygård Skole

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?

Barselsvikariat på Helsingør Kommunes nye samlede specialskole

Vi søger en engageret lærer i barselsvikariat til specialskolen Skolen ved Rønnebær Allé – afdeling Nygård

Brænder du for specialpædagogik, og vil du være med til at skabe trygge, udviklende og meningsfulde skoledage for elever med særlige behov? Så er dette barselsvikariat måske noget for dig.

Nygård Skole er Helsingør Kommunes specialtilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I forbindelse med kommunens Masterplan for udvikling af skole- og fritidsområdet samles de eksisterende specialtilbud ét sted – på vores nye, fælles specialskole.

Hvem er du?
Vi søger en lærer i barselsvikariat, som:
  • Har personlig interesse og engagement i arbejdet med elever med særlige behov.
  • Kan skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i elevernes hverdag.
  • Er dygtig til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs faglige og sociale niveau.
  • Har evnen og overblikket til at udarbejde skriftlig dokumentation som elevplaner, udtalelser og statusbeskrivelser.
  • Møder elever og deres familier med en anerkendende, empatisk og respektfuld tilgang.
  • Er en holdspiller med tålmodighed, robusthed og et positivt mindset.
  • Har lyst til og mod på et tæt samarbejde med kollegaer, forældre og eksterne aktører.
Flere fagkombinationer kan være relevante – vi sammensætter teamet ud fra både kompetencer og ønsker.

Hvem er vi?
Vi er i gang med at skabe en stærk, fagligt funderet og inkluderende specialskole, der samler ekspertisen fra flere eksisterende tilbud:
  • L-klasserne (dagbehandling)
  • D-klasserne (elever med ADHD)
  • Nygård Skole (elever med ASF)
  • Team V (elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder)
Med sammenlægningen skaber vi et samlet, fleksibelt specialpædagogisk miljø, hvor vi i højere grad kan skræddersy indsatser for eleverne – på tværs af fagligheder. Din primære base vil i første omgang være Nygård Skole.

Vi tilbyder:
  • En skole med ca. 110 dejlige elever og 60 engagerede lærere og pædagoger.
  • En arbejdsdag med fokus på både faglighed, trivsel og personlig udvikling.
  • Et stærkt fagligt fællesskab og tæt teamsamarbejde.
  • En afvekslende hverdag med plads til både fordybelse og udvikling.
  • Mulighed for relevant kompetenceudvikling inden for specialpædagogik.

Det praktiske:
  • Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt
  • Varighed: Forventet indtil sommeren 2026
  • Ansøgningsfrist: fredag d. 15. august 2025 kl. 23.59
  • Samtaler: Vi afholder løbende samtaler

Har du spørgsmål?
Så kontakt gerne:

* Specialskoleleder Mette Rovang Johannsen på 25 31 10 50
* Afdelingsleder Katie Hollesen på 41 86 93 32

Send din ansøgning elektronisk og vedhæft relevante bilag.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex