Vil du være med til at gøre natten tryg og nærværende for vores beboere?

Vi søger en social- og sundhedshjælper, der er fagligt velfunderet og trives med ansvar og selvstændighed i de stille timer.

Stillingen ønskes besat den 1. september 2025 – men vi venter gerne på den rette, og opstart kan aftales individuelt.

Om jobbet og opgaverne

Hos os bliver du en vigtig del af natten. Du er med til at sikre, at beboerne får den ro og støtte, de har brug for – og du er samtidig med til at holde vores plejehjem trygt og velfungerende døgnet rundt.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

- Skabe tryghed og nærvær i nattens timer

- Hjælpe beboere med pleje og omsorg, når behovet opstår

- Have overblik og løse praktiske opgaver med ro og omtanke

- Samarbejde tæt med din nattevagts kollega på vagten og efter behov have kontakt til udekørende teams

- Være en vigtig medspiller i det fælles fagligt ansvar

Stillingen er på 30 timer pr. uge, men vi tilpasser gerne efter dine behov.

Vores forventninger til dig

Det allervigtigste for os er, at du har hjertet på rette sted og blik for det enkelte menneske.
Derudover forestiller vi os, at du:

- Er uddannet social- og sundhedshjælper

- Er rolig, selvstændig og ansvarsbevidst

- Bidrager til et positivt samarbejdsmiljø – også når det er nat

- Har lyst til at sætte din faglighed i spil og dele dine idéer

Derfor skal du vælge os

Vi lover dig, at det ikke bliver kedeligt. Vi lover dig mening, ansvar og kolleger, der passer på hinanden.

Hos os får du:

- En hverdag hvor tillid, faglighed og fællesskab går hånd i hånd

- Mulighed for at arbejde selvstændigt – men aldrig alene

- Indflydelse på din vagtplan med plads til både arbejdsliv og privatliv

- En organisation med flad struktur og åbne døre

- Et sted, hvor du hver nat gør en forskel for mennesker, der har brug for dig

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Ring endelig, hvis du er nysgerrig:

- Teamleder Maibritt Davidsen – tlf. 21 36 39 85

- Områdeleder Karin Emig – tlf. 20 31 15 83

Du kan også læse mere om os og Social Omsorg på www.hedensted.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er søndag den 28. juli 2025

Vi holder samtaler løbende – og slår til, når vi møder den rette.

Samtalerne finder sted på Kildevældet Plejehjem, Søndergade 21D, 8783 Hornsyld.

Om os

Kildevældet er et moderne plejehjem i Hornsyld. Vi har 48 lejligheder fordelt på fire afdelinger – alle med eget køkken og personale, der sætter beboernes trivsel i centrum.

Her arbejder social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker og ufaglærte side om side – og vi har et tæt og vigtigt samarbejde med frivillige. Vi tror på fleksible vagtplaner og et sundt arbejdsmiljø, hvor både faglighed og fællesskab er i fokus.

Hos os arbejder vi med høj faglighed og lægger vægt på et godt og tillidsfuldt samarbejde – ud fra princippet 'Ræk mig lige samarbejdet, tak.'

I Hedensted Kommune arbejder vi ud fra værdierne Ansvar, Dialog og Udvikling, som også afspejler vores hverdag på Kildevældet.

Du vil primært arbejde på Kildevældet Plejehjem, men i løbet af natten vil du også skulle besøge beboere på Kirkedal Plejehjem i Rårup, der stilles bil til rådighed til disse besøg.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex