Bliv administrationselev hos Kristian Rytter Gruppen – og få en stærk start på din karriere
Har du lyst til at kickstarte din karriere i en professionel virksomhed, hvor du bliver en vigtig del af hverdagen og får ansvar fra dag ét? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en ambitiøs og nysgerrig elev til en 2-årig kontoruddannelse med speciale i administration – med opstart 1. september 2025. Du bliver en del af Kristian Rytter SSC ApS, hvor du kommer helt tæt på den daglige drift og får et bredt indblik i, hvordan vi understøtter hele organisationen ved at varetage opgaver inden for administration, økonomi, IT, HR og marketing.
Dine opgaver vil udvikle sig løbende og omfatter bl.a.:
- Økonomiopgaver såsom oprettelse af stamdata, fakturering, bogføring og opfølgning
- Udarbejdelse af rapporter, analyser og databehandling
- Administrativ support til HR/løn og IT
- Deltagelse ved udrulning af nye digitale værktøjer
- Håndtering af interne og eksterne kommunikationsopgaver
- Planlægning og koordinering af interne møder og arrangementer
- Løbende ad hoc-opgaver og administrativ assistance
Vi forestiller os, at du:
- Er interesseret i administration og ivrig efter at lære
- Er struktureret, detaljeorienteret og har styr på dine ting
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og er god til at samarbejde
- Har mod på en hverdag med skiftende opgaver og tempo
- Har erfaring med Office-pakken – især Word og Excel
- Taler og skriver dansk
- Har bestået EUX, HHX, HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen
Vi tilbyder:
- En alsidig elevplads i et åbent og udviklingsorienteret miljø
- Mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger og få bred forretningsforståelse
- Et engageret team med stærkt sammenhold og faglig stolthed
- Fokus på din faglige og personlige udvikling
- Et arbejdsmiljø med fokus på bæredygtighed, sikkerhed og trivsel
- Sociale arrangementer og en uformel tone
Løn og ansættelsesvilkår: Løn følger gældende funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service. Lønnen bliver sat i henhold til den gældende overenskomst.
Arbejdstiden: 37 timer ugentligt.
Har du spørgsmål?
Kontakt Karina Højgaard på tlf. 4017 7104.
Er du klar til at tage de første skridt mod en karriere, hvor du gør en forskel og bliver en del af noget større? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.
Om Kristian Rytter SSC:
Kristian Rytter SSC ApS er et selvstændigt selskab i Kristian Rytter Gruppen og fungerer som servicecenter for alle gruppens driftsselskaber. Vi håndterer bl.a. økonomi, HR, IT, marketing, bæredygtighed, arbejdsmiljø og forretningsudvikling. Vi er i alt 14 medarbejdere, der hver dag understøtter og udvikler forretningen.
Kristian Rytter Gruppen består af en række operative virksomheder inden for transport, miljø, råstoffer, genbrug og entreprenøropgaver – og vi leverer bæredygtige løsninger af høj kvalitet til kunder over hele landet.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex