Møbelpolstrer
Ry Sengefabrik søger ny kollega til vores Polstrerafdeling. Personen skal ikke nødvendigvis have erfaring indenfor polstringsfaget. Det vigtigste er, at kandidaten er motiveret for jobbet, har lyst til at lære og har lyst til at være i virksomheden i mange år frem.Det er desuden vigtigt at kandidaten har en naturlig fornemmelse for et håndværk som kræver præcision, effektivitet og fysik. Som møbelpolstrer vil kandidaten arbejde med at lime skum på træbaserede emner samt polstring med tekstil eller læder.
Virksomheden er godkendt til at uddanne møbelpolstrere, og er åbne overfor det meste: fx en kandidat der ønsker at tage den 4-årige uddannelse som møbelpolstrer eller kandidater der ønsker en anden vej ind i jobbet - fx som industripolstrer / tillært polster eller ved at blive ansat og løbende tage moduler til møbelpolstreruddannelsen)
Sprog
Det er ikke et krav, at kandidaten taler, læser eller skriver perfekt dansk, men kandidaten skal dog kunne begå sig "nogenlunde", så der er mulighed for at føre en samtale og fortælle om arbejdsopgaver mm.
Kørekort
Det er ikke et krav med kørekort eller egen bil, da togstationen er 2 km fra virksomheden.
Ry Sengefabrik blev etableret i 1981. Virksomheden designer og producerer sengerammer og gavle som bliver solgt i hele verden.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex