Brænder du for undervisning og fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger positive og engagerede lærere med tiltrædelse pr. 1. september 2025.

Dine fagkompetencer

Vi har særligt brug for undervisere, der kan dække et eller flere af følgende fag på mellemtrin og i udskolingen: Matematik, fysik, geografi, biologi, engelsk, historie og idræt.

Har du erfaring med IT og lyst til at vejlede elever og kollegaer, ser vi det som et stort plus – men det er ikke et krav.

Hvem er du?

Om du er nyuddannet eller erfaren, betyder mindre – det vigtigste for os er dig som menneske og de kvaliteter, du bringer med. Vi værdsætter mangfoldighed i erfaring, tilgang og perspektiver og har i forvejen et team med stor aldersspredning og forskellig anciennitet.

Om skolen

Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk privatskole med 103 års historie. Vi er en skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn, og vi arbejder ud fra tre centrale værdier:

  • Omsorg
  • Fællesskab
  • Mission/værdier

Vi har 340 elever fra 0. til 9. klasse, flere to-sporede årgange, samt en tilknyttet børnehave og SFO.

Læs mere om os på: www.sct-joseph-nyk.dk

Praktisk

Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende.

Send din ansøgning med relevante bilag (eksamensbeviser, udtalelser m.v.) elektronisk til:
John Hansen, skoleleder
📧 john@sct-joseph-nyk.dk
📞 Tlf. 20 61 45 81 – du er også meget velkommen til at ringe for en uformel samtale.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC/LO samt organisationsaftalen for frie grundskoler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Sct. Joseph Søstrenes Skole
Bispegade 6, 4800 Nykøbing Falster

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex