Pædagog til vuggestue
Vi søger en uddannet pædagog til børnehuset Kasserollen i Espergærde fra d.1.september 2025. Stillingen er i vuggestuen. Timeantal aftaler vi, da vi gerne vil have at arbejds- og privatliv går hånd i hånd.
Det særlige ved os er:
Vi tilbyder rolige skønne omgivelser tæt på skoven. Vi har en stor legeplads med plads til udfoldelse og vi skaber liv med plads til leg, nærværende og omsorgsfulde voksne, der mestrer en stærk pædagogisk faglighed som er med til at styrke børnenes trivsel og nysgerrighed.
Du bliver en del af en kollega gruppe som inspirerer, engagerer, støtter og forstyrrer hinanden i samarbejdet omkring vores børn. Du vil opleve en stor indflydelse og selvstændighed i det daglige arbejde. Vi arbejder ikke med ”plejer” og er åbne over for dig og dit bidrag. Du skal være med til at bevare vores høje trivsel og du behøver ikke at have humor. Det har vi selvJ Vi har fokus på hverdagens rutiner og gøremål, vi mener det har et stort udviklings-og læringspotentiale og derfor skal rammer og rutiner være kendte af både voksne og børn.
Vores fokus er på, hvordan vi som voksne udgør den vigtigste del af læringsmiljøet omkring børnene. Vi skruer hele tiden på vores egen adfærd på måder, så børnene kan bringe deres ressourcer i spil.
Børnenes forventninger til dig:
Emma 4 år: god til at putte plaster på.
Oliver 4 år: lege gemmelege
Emma 4 år: Passe på børnene
Albert: 4 år: Læse bøger
Ella 5 år: Vi skal lege
Det særlige ved dig:
Du er uddannet pædagog og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:
– Du bruger din faglighed i samarbejdet med børn, der har brug for støtte.
– Du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en svær situation
Som pædagog vil nogle af dine pædagogiske arbejdsopgaver være:
Udfordrende og varierende. Ex skal du sprogvurdere, lave handleplaner, deltage og være medaktør på de tværfaglige møder med vores eksterne samarbejdspartnere. Disse arbejdsopgaver vil du aldrig være ene om, og du vil blive sidemandsoplært indtil du er tryg i dine arbejdsopgaver.
Du skal kunne:
Reflektere over og forklare dine faglige valg.
Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Inkludere og understøtte børnenes fællesskaber
Være i stand til at formidle dine refleksioner bag din praksis
Forældresamarbejde, hvor vi er fælles om, at skabe rammerne for barnets trivsel og udvikling.
Mere praktisk har vi brug for, at du…
– Kan arbejde ubesværet på både iPad og pc
Vi kunne skrive en masse mere, som anerkendelse, kommunikation, stabil, evaluere mm, det gemmer vi til samtalen.
Stillingen lønnes efter overenskomst med indplacering af grundlønstrin. Hertil ydes eventuelt funktions- og kvalifikationsløn efter forhandling på grundlag af Helsingørs Kommunes lønpolitik.
Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffe- og børneattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og det indgår i den samlede afsluttende vurdering.
Ansøgningsfrist 28.juli og vi holder løbende samtaler. Pga sommerferien vil der ikke blive afholdt samtaler i uge 29,30 & 31. Vi venter gerne på den rette kandidat??.
Kontakt for yderligere oplysninger til leder Bolette Frost på 4928-4365.Eller souschef Bjørg 2531-1298.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex