Vi har opnået en unik konkurrenceposition, som gør at vi har flere brandvarme leads end vi kan håndtere. Vi søger derfor en salgsrådgiver til at blive en del af vores vækstrejse, som vi skalerer virksomheden og breder ud over landets grænser. Motiveres du af det gode relationsskabende salg, og kan du holde dit fokus på den gode fortælling om produktet og kundens rejse, så bør du blive en del af Inspectly. 

Selve jobbet 

Hos Inspectly tror vi på, at salg er et håndværk, der kræver faglighed, forberedelse og løbende udvikling. Derfor vil du blive en del af et ambitiøst og professionelt salgsmiljø, hvor vi prioriterer træning, sparring og vidensdeling højt. Vi arbejder struktureret med salgsdiscipliner som behovsafdækning, kvalificering, business case og beslutningsprocesser – og vi tror på, at løbende forbedring er nøglen til både resultater og arbejdsglæde. Du vil opleve en kultur, hvor det er naturligt at give og modtage feedback, og hvor du som rådgiver løbende får mulighed for at udvikle dine færdigheder og styrke din salgsprofil.

Du vil som Rådgiver være ansvarlig for at drive salget til nye kunder. Dit primære fokus vil være at drive salget gennem den gode fortælling om, hvordan Inspectly kan understøtte kunden i deres arbejde med kvalitet.  

 Inspectly er et SaaS produkt, som understøtter virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i deres arbejde med kvalitet og kvalitetsstyring af det udførte arbejde. Det lyder måske tørt hvis man ikke har erfaring med det, men udfordringerne er store i vores kunders verden.

 Salget af Inspectly sker på mange forskellige niveauer, og du vil derfor opleve, at du i dine salgsdialoger kan snakke med både C-level, projektledere, kontorfolk og fagfolk. Du skal derfor kunne balancere dine salgsdialoger og udnytte dine salgskvaliteter til at få salget i hus, uanset hvilken profil du er i dialog med.  

  

Din profil 

For at blive en succesfuld og værdiskabende rådgiver hos Inspectly er det afgørende, at du er drevet af at forstå vores kunders forretning og på baggrund heraf bringe de relevante løsninger i spil.  

Det er derfor vigtigt, at du er lyttende og nysgerrig på at forstå kundens arbejdsprocesser, og at du bliver motiveret af at udfordre en branche, som ikke altid har et anerkendt behov. Dit fokus i kommunikationen er derfor på kvalitet frem for kvantitet.  

Du har muligvis erfaring fra byggebranchen, har en relevant uddannelse eller en passion for at drive salgsresultater. Salgserfaring er en fordel, men ikke en nødvendighed, da vi har en veldefineret og afprøvet salgsproces, som du vil blive grundigt oplært i.  

Mere konkret forventer vi af dig, at: 

  • Du bliver motiveret af, at der skal arbejdes for at få det rigtige salg i hus og er bevidst omkring, at salg er et håndværk.

  • Du anerkender at salg ikke har et facit, men er drevet af en kontinuerlig selvudvikling, der resulterer i øget effektivitet over tid.

  • Du er selvstændig og tænker proaktivt i dit arbejde. 

  • Du ved, at samarbejdet er målet til succes.

  • Det er en fordel hvis det er naturligt for dig at tale og skrive engelsk på højt niveau. Har du kendskab til andre sprog, er det kun en fordel.  

  • Det er en fordel hvis du har erfaring med beslutningsprocesser i større virksomheder, og du ved hvordan, du udnytter dette til din fordel.  

 https://inspectly.com/da/karriere/salgsraadgiver

Vi tilbyder Hos Inspectly bliver du en del af en softwarevirksomhed i vækst, hvor vi kombinerer moderne teknologi med dyb brancheforståelse. Vi bygger ikke løsninger for teknologiens skyld – vi bygger værktøjer, der gør en konkret forskel for tusindvis af håndværkere og byggeledere I såvel Danmark som internationalt. Et miljø med både ansvar og udvikling Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når dygtige mennesker får frihed til at tage ansvar. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ejerskab og præge dine opgaver – men altid med et team i ryggen. Vi forventer, at du er nysgerrig og vil udvikle dig – til gengæld får du den nødvendige sparring og støtte til at lykkes. Et stærkt fællesskab og en lærende kultur Vi dyrker samarbejde på tværs af fagligheder – mellem udvikling, produkt, customer success og forretningen generelt. Derfor har vi også fokus på viden, feedback og løbende forbedring. Det sociale spiller en stor rolle hos os, og vi gør os umage for at skabe en kultur, hvor der er kort vej fra idé til handling – og altid plads til et spil bordfodbold eller en fredagsøl. Fremtidens teknologier – i dag Vi arbejder aktivt med AI og automatisering – både i vores produkt og i vores interne arbejdsgange. Du skal ikke kende det hele på forhånd, men du skal være klar på at lære, udvikle dig og eksperimentere sammen med os. Det er en del af vores kultur at turde fejle og lære hurtigt. Praktisk Vi holder til i Lystrup nord for Aarhus i moderne lokaler med god kaffe, fleksible mødetider og plads til både walk-and-talks og fordybelse. Du vil blive en del af et team, der brænder for at bygge noget, der ikke bare virker – men som folk faktisk glæder sig til at bruge.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex