Roskilde ATC søger TWR/APP flyveledere
Ansættelse vil være efterår 2025, nærmere dato vil blandt andet blive bestemt ud fra en vurdering af uddannelsesbehov.
Om dig
- du er i besiddelse af et gyldigt flyveledercertifikat til tårn- og indflyvningskontroltjeneste
- du har eller kan opnå dansk og engelsk sprogniveaupåtegning 4 som minimum
- du er i besiddelse af eller kan erhverve dansk radiotelefonistbevis (NBEG)
- du er i besiddelse af eller kan erhverve relevant helbredsgodkendelse
- du er samarbejds- og kundeorienteret
- du er fleksibel og effektiv
- du har lyst til at blive en del af en spændende og afvekslende arbejdsplads med gode kolleger og godt sammenhold
Vi er
en attraktiv arbejdsplads, hvor vi ved høj grad af faglig kompetence og ved at vise tillid, respekt og engagement sammen skaber flotte resultater og gode relationer.
Du bliver en del af et større team af kompetente, dygtige og ansvarsbevidste kolleger i et motiverende arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation 10 (CO10) samt organisationsaftale for flyveledere m.fl.
Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET) og fortsat ansættelse forudsætter, at du gennemgår den nødvendige uddannelse/udtjekning med tilfredsstillende resultat.
Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftschef Roskilde ATC, Tore Lynge, på e-mail tor@naviair.dk eller tlf.nr. +45 4010 0751
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest d. 3. august 2025.
Samtaler forventes afholdt i august 2025.
Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex