Student til Workindenmark – en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Dine opgaver Som studentermedhjælper bliver du en del af et team, der arbejder med rekruttering og tiltrækning af internationale kandidater. Du vil også samarbejde med kolleger, der arbejder med digitale medier og kommunikation.
Du kommer til at:
- støtte konkrete rekrutteringsprojekter med data- og videnssøgning
- hjælpe med at publicere jobopslag og søge efter kandidater
- bidrage til digitale rekrutteringskampagner og online jobmesser
- understøtte markedsføringsindsatsen, bl.a. på sociale medier
Workindenmark er en del af STAR Østdanmark og består af 19 rekrutteringskonsulenter og fuldmægtige med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder både i brancheopdelte teams og på tværs af organisationen for at løse vores fælles opgave.
Du bliver en del af et fælles studenterteam i STAR Østdanmark med to andre studentermedhjælpere, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion og bliver godt klædt på til opgaverne.
Vi er desuden en del af det europæiske EURES-netværk, hvor vi samarbejder med over 1000 kolleger i hele EU/EØS om at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed.
Læs mere på: www.workindenmark.dk.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- har interesse for det internationale arbejdsmarked og rekruttering
- er god til at søge viden og data om f.eks. arbejdsmarkedsforhold og uddannelser i andre lande
- har flair for IT og digitale medier
- taler og skriver både dansk og engelsk på et højt niveau
- er samarbejdsorienteret og trives med at støtte dine kolleger i det daglige arbejde.
Vi ser gerne, at du kan starte den 1. september 2025.
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisations-aftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.
Dit daglige arbejdssted vil være Woodhub, Lerchesgade 35, 5000 Odense. Men der kan forekomme rejseaktivitet
Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte chef for Workindenmark Gitte Grønlund-Møller på tlf. 72 22 33 18.
Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende en videoansøgning af ca. 2 minutters varighed, hvor du fx kommer ind på følgende:
- Hvem er du?
- Hvorfor søger du jobbet?
- Hvor langt er du på dit studie, hvilke fag har du, og hvad er du særligt glad for?
- Hvilke tre egenskaber er karakteristiske for dig?
- Hvad laver du i din fritid?
Vi holder samtaler i uge 32 eller 33
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex