Dagtilbudsområdet Sydøst søger en pædagogmedhjælper til en 37 timers stilling med ansættelse i børnehuset Møllehaven

Børnehuset Møllehaven ligger lidt uden for Hjørring by i et skønt naturområde. Børnehuset har både en vuggestue og en børnehave. Vi har omkring 50 børn i gennemsnit i hele huset. Størstedelen af vores vuggestuebørn starter i Mariehøne-gruppen, når de er omkring 11 måneder. Vi har ca. 20 vuggestuebørn.

I børnehaven starter børnene fra vuggestuen og udefrakommende børn i Humlebi-gruppen. Gruppen er i perioder et mix af de ældste vuggestuebørn og yngste børnehavebørn. Når børnene er klar til at tage det næste skridt, flyttes de til Sommerfugle-gruppen.
Børnehuset har en stærk faglig og engageret personalegruppe, der arbejder ud fra at børnehuset skal fungere som et hus. Vi brobygger på tværs af huset og har perioder forskellige aktiviteter på tværs af huset.

Vi har spændende og udviklende læringsmiljøer både inde og ude.
Vi er en DGI certificeret institution og har fokus på leg og bevægelse. Vi benytter os af Hallen faciliteter og både vuggestuen og børnehaven bruger hallen og hallens område når der er mulighed for det.
Vi arbejder også med sang og musik og har et godt samarbejde med musikskolen.

I Dagtilbudsområdet i Hjørring kommune, arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan samt dialog værktøjet KVALid. I forbindelse med forældresamarbejdet arbejdes med Rambølls Hjernen og Hjertet. Derudover bruger vi AULA som kommunikationsplatform.
Hjørring Kommune arbejder ud fra værdierne – tillid, dialog og arbejdsglæde – hvilket indgår som pejlemærker for medarbejdergrundlaget, som skal sikre klare og tydelige forventninger. Vi kalder det “Sammen om kerneopgaven”.

I første omgang er stillingen i vores vuggestueafdeling, så du skal brænde for at arbejde med aldersgruppen 0-3-årige.
Da vi i perioder brobygger med børnehaven kan der i perioder også være timer i børnehaveafdelingen
Jobbet indebærer at man skal indgå både i de pædagogiske aktiviteter som pædagogens medhjælper samt andre praktiske opgaver i huset.

Vi søger til denne stilling en pædagogmedhjælper som:
  • Brænder for aldersgruppen 0-3 år
  • Er nærværende, omsorgsfuld og engageret i sit arbejde
  • Kan lide at lege på gulvet
  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og mødestabil
  • Er fleksibel og har en anerkendende tilgang til både børn og voksne
  • Kan arbejde efter vores fælles børnesyn i Hjørring kommune
  • Forstår vigtigheden af og mestrer at kunne bevare roen
  • Som trives med skiftende arbejdstider
  • Er imødekommende overfor børn, forældre og kollegaer.
  • Kan tage praktiske opgaver af sig selv
  • Har interesse i bevægelse kreativitet og udeliv
Om os:
  • Vi er en arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling
  • Vi arbejder efter det fælles børnesyn i Hjørring kommune
  • Vi skaber spændende og udviklende læring miljøer med plads til legen og børnenes egne perspektiver.
  • Vi har fokus på relations arbejdet børn børn og børn voksen

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Heike Jensen på tlf.: 4122 4531

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist den 05/08-2025

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex