OnlinePOS, København eller Randers

Vil du være en del af en IT-virksomhed i rivende udvikling med et socialt sammenhold udover det sædvanlige? Og er du typen, der bringer god energi med på kontoret og brænder for at give en ekstraordinær service til vores kunder? Så er du måske vores nye kollega i Hotline hos OnlinePOS!

Hvem er vi?
Måske der ikke ringer en klokke lige når du hører navnet, men du vil genkende os på restauranterne, cocktailbarerne, natklubberne, bodegaerne, forlystelsesparkerne, sommerens store festivaler og mange andre steder. Hos OnlinePOS leverer vi moderne betalingsløsninger, og vi sætter en ære i at kende vores kunders behov og levere den bedst mulige service.

Hvad går jobbet ud på?
Hos OnlinePOS sidder vores hotline-team klar hver dag til at guide vores kunder gennem deres udfordringer – altid med et smil i stemmen og en passion for kundeservice. Vi trives med den direkte dialog og stræber konstant efter at blive endnu bedre. I teamet er der plads til, at du kan være dig selv og lade din personlighed skinne igennem. Vi er et hold af dedikerede hotline-helte med forskellige aldre, baggrunde og interesser. Fælles for os alle, er vores store kundehjerte og lysten til at skabe den bedste service.

"En af vores største konkurrencefordele er den service, vi leverer til vores kunder. Det er en afgørende faktor, der adskiller os fra konkurrenterne. Vores hotline spiller derfor en helt central rolle i vores forretning og er med til at sikre de stærke og langvarige relationer, vi har med vores kunder. Lasse Peters - CEO OnlinePOS”

Er du vores nye kollega? Så er det vigtigt at du:

  • Elsker menneskelig kontakt og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser over telefonen.
  • Er god til at lytte, diagnosticere og finde gode løsninger
  • Har teknisk snilde og overblik - du kommer til at tale med kunderne om deres POS-løsning hele dagen, så du skal synes, IT er spændende ;-)
  • Trives i en travl hverdag med mange kundesamtaler og højt tempo.
  • Er pålidelig og sætter respekt for både kunder og kollegaer højt.
  • Du elsker at lære og udvikle dig, og du motiveres af at kende de mange hjørner i et POS-system.
  • Værdsætter en uformel tone i et energisk team

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har er erfaring med IT - hvorvidt det er gennem uddannelse, arbejdserfaring eller du er familiens go-to-person med it-udfordringer er underordnet. Erfaring fra lignende kundeserviceroller på telefonen er et plus. Det er ligeledes en fordel hvis du har arbejdet med restaurationsbranchen. Vi vægter dog din personlighed, dit drive og din motivation for at levere fantastisk service endnu højere.

Dine første år hos OnlinePOS

  • Måned 1: Din onboardingproces starter med en grundig gennemgang og oplæring
  • Måned 2-3: Du begynder at besvare kundehenvendelser både på telefon og E-mail, med en mentor lige ved hånden
  • Måned 3-6: Du er begyndt at være selvkørende og løser udfordringer ud fra de kompetencer, du har fået.
  • Måned 6-12: Du er helt selvkørende og afholder selv kundemøder efter behov

Vi leder efter både fuldtidsansatte og deltidsansatte (25 timer). Vores arbejdstid for en fuldtidsansat er mandage-fredage fra 9.00-17.00. For en deltidsansat ligger din primære arbejdstid i hverdagene mellem 14.30-20.00, hver anden lørdag fra 9.00-16.00 samt 1 søndag om måneden fra 9.00-16.00. Skriv gerne i din ansøgning om du er interesseret i fuldtid/deltid eller begge dele.

Hvad tilbyder vi?

  • En ung og dynamisk arbejdsplads, hvor du har mulighed for enten at arbejde fra vores kontor i Randers eller København
  • Et stærkt socialt miljø med højt til loftet og fokus på samarbejde og fællesskab.
  • En spændende vækstvirksomhed i en branche i stærk udvikling
  • Løn efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedssikring.

Vi arbejder også aktivt med vores CSR-aktiviteter og har modtaget Randers Kommunes CSR-certifikat 4 år i træk.

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager Hotline Tanja Anita Vesterskov på +45 93 40 60 64 eller Head of HR Pelle Højberg på +45 71 74 28 40.

Tiltrædelse: Snarest muligt – MEN vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om os på www.onlinepos.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex