Content Creators
BUTLER LOFTET søger Content Creators til vores kontor i Aalborg
Er du kreativ med kameraet og har en stærk æstetisk sans? Brænder du for mode og ved, hvad der virker digitalt? ButlerLoftet udvider Content teamet og søger efter erfarende Content Creators, som mestrer både foto og video – og som kan skabe visuelt indhold, der taler til vores målgrupper og skaber engagement på tværs af platforme.
Dine primære opgaver
· Foto- og videoproduktion, fra idé og optagelse til redigering og færdig content.
· Skabe engagerende indhold til sociale medier, kampagner, websites og annoncer.
· Udarbejdelse af reels, SoMe-videoer og short-form content til bl.a. Instagram, TikTok og Meta Ads.
· Visuelt arbejde på tværs af alle brands i ButlerLoftet-universet:
o Dame: LoftbyLoftet og Loftet
o Herre: Butler og Richard
Din profil
Vi søger en kandidat, der:
· Har dokumenteret og solid erfaring med både fotografering og videoproduktion – inkl. lys, lyd og redigering.
· Har en stærk visuel forståelse og æstetisk sans – og arbejder hurtigt og kreativt.
· Har stor viden om og passion for Fashion – og forstår målgrupperne inden for både dame- og herremode.
· Tager ansvar, arbejder selvstændigt og kan levere kvalitet under deadlines.
· Trives i et kreativt og tempofyldt miljø, hvor hver dag er forskellig.
Arbejdssted og team
Du vil få din daglige base på vores kontor i Aalborg og blive en del af et dynamisk, ungt online-team. Vi har en uformel tone, højt til loftet og en stærk samarbejdskultur, hvor du også vil arbejde tæt sammen med butikspersonalet for at sikre en sammenhængende SoMe-tilstedeværelse.
Arbejdstid
Stillingen er på fuld tid.
Om BUTLER LOFTET
BUTLER LOFTET har siden 1971 været en etableret modekoncern, der består af koncepterne Butler, Loftet, Richard, LOFT by Loftet og Modström. Vi driver multibrand-butikker centralt placeret i Aalborg, Aarhus og på Christianshavn, samt en webshop i stærk vækst.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og gerne portfolio (både billeder og videoer) hurtigst muligt til job@butler.dk
Samtaler afholdes løbende med opstart hurtigst muligt – Vi glæder os til at høre fra dig!
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex