Middelfart Musikskole søger rytmisk guitarlærer til en 61% stilling (22,5/37)

Middelfart Musikskole søger en guitarlærer med rytmisk baggrund, relevant uddannelse og erfaring til en 61% stilling med tiltrædelse 1. august 2025

Den profil, vi søger, har en rytmisk baggrund. Vi oplever, at vores elevgruppe bliver yngre og yngre. Vi forventer derfor, at du har kompetencer til at undervise elever i skolealderen, fra 5-6 år.

Undervisningen i denne stilling forventes fordelt på 3 dage henholdsvis i Middelfart By, på Strib Skole og Nørre Aaby Skole. Transport til og fra Strib med offentlig transport i ydertiderne er en udfordring. Der er ikke elever til en hel dag i Nørre Aaby, så der må forventes et skift af arbejdssted den dag de elever undervises. Det er derfor en klar fordel at ansøger har bil.

Stillingen indeholder soloelever på guitar, bas og ukulele, holdelever (1. årselever), to sammenspilshold, (PT et akustisk guitarhold for yngre elever i Middelfart og et rytmegruppe-baseret rock/pop-hold for udskolingselever/gymnasieelever i Strib). På sigt vil stillingen også indeholde talentelever, samt du skal kunne indgå i samarbejde med én eller to af vores partnerskabsskoler i folkeskolen, som vi arbejder sammen med om vores partnerskabsaftaler som co-teachingmodel med en folkeskolekollega.

Om Middelfart Musikskole
Middelfart Musikskole er beliggende i den gamle bydel i Middelfart. Skolen er derudover decentral med undervisning på 12 af kommunens skoler. Vi har ca. 360 elever fordelt på 22 lærere, der arbejder godt sammen om skolens udvikling, fælles elever og projekter. Du får 3 kollegaer i guitarfaggruppen.

Middelfart Musikskole er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau af årligt tilbagevendende projekter, talentlinje, et udbredt samarbejde med folkeskolerne og en fasttømret sammenspilstradition. Stillingens to sammenspilhold er en del af denne profil.

Vi har et stadigt fokus på at tilbyde vores elever en rød tråd med sammenspilsmuligheder, muligheder for projektforløb og deltagelse i skolens mange årlige aktiviteter, projekter, musical og koncerter. Derudover arbejder vi i disse år på at tilbyde vores elever andre undervisningsformer end de ugentlige. Undervisningsformer hvor fællesskabet har en fremtrædende plads.

Vi tilbyder en arbejdsplads med god sammenhængskraft og høj medarbejdertrivsel. Vi prioriterer det kollegiale højt.

Der er mulighed for fremadrettet at være med til aktivt at udforme stillingen alt efter ansøgers kompetencer.

Tiltrædelse 1. august 2025.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 24. juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført torsdag d. 26. juni 2025.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Aften og weekendarbejde må forventes.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Musikskoleleder Morten Andersen på telefon 2940 1783

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex