Handicaphjælper søges til mit team i Glamsbjerg

Jeg er en sød og aktiv ung pige på 19 år med svær CP, så jeg har brug for en der er mine hænder og ben.

Handicaphjælper på 25-30 år søges – kvindelige ansøgere foretrækkes. Det er vigtigt for mig at vi har en god kemi og sjov relation og masser af humor.

  • Du skal have kørekort og bil, da jeg bor ud på landet, og der går ikke nogle busser ud til mig.
  • Du skal have lyst til at hjælpe mig med alt det jeg har brug for.
  • Du skal kunne være en flue på væggen og komme når jeg kalder på dig
  • Du må gerne sove på nattevagten. Du skal bare kunne vågne med det samme, når jeg kalder og være klar til at hjælpe mig.
  • Du skal være rummelig, nysgerrig, empatisk og rolig
  • Du skal være mødestabil og møde til tiden (da jeg har brug for dig)
  • Du skal være fleksibel og ville hjælpe dine kollegaer når de er syge eller brug for at bytte en vagt
  • Du skal kunne tåle kat, da vi har to katte
  • Du skal være en del af familien

Det er en fordel hvis nogen i hjælperteamet

  • Er gode til at lave mad
  • Er er gode til at ordne/lægge neglelak
  • Har interesser for musik, film, racerløb
  • Har mulighed for at tage med mig på ferie

Du er alene på vagt med mig, men du bliver samtidig en del af et hjælperteam, hvor I indimellem mødes til personalemøder.

Du vil være ansat i et fast rul på 30 timer om ugen. Der vil være vagter i weekender, helligdage, jul og nytår.

Du afønnes efter overenskomst for ufaglært handicaphjælper.

Du skal kunne opstarte hurtigst muligt og se dig selv i jobbet i mindst et år.

Lidt om mig:

Jeg er kørestolsbruger og kan ikke gå eller stå. Så jeg har brug for, at du gør de ting, jeg ikke kan. Eksempelvis:

  • Indkøb og madlavning
  • Tøj af og på
  • Bad og personlig pleje
  • Toiletbesøg
  • Neglelak og redde hår og sætte det
  • Kørsel i min handicapbus
  • Tøjvask
  • Rengøring af mit værelse, badeværelse samt støvsugning og gulvvask af dele af det hus, jeg bor i.
  • Andre dagligdagsopgaver

Jeg bor sammen med min familie (mor, far og bror). Jeg går i skole på STU i Odense alle hverdage i ugen.

Jeg bruger meget tid sammen med min familie og venner. Jeg er flere gange om året ude og se racerløb, tager en del i biffen og til koncerter. Jeg shopper en del og tager på hyggelige caféture, til fester m.m.

Jeg glæder mig til at læse din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex