BikeWorld er en moderne cykelforretning med dybe rødder og stor passion for cykler – fra hverdagscykler til high-end el- og racercykler. Vi tilbyder vores kunder både webshop og fysisk butik, og vi lægger stor vægt på høj kvalitet, personlig service og faglig ekspertise.

Læs mere: www.bikeworld.dk/pages/om-os

Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst cykelmontør/-samler til vores værksted. Du vil få en vigtig rolle i at samle cykler til både webshopkunder og udstillinger i butikken.

Hos BikeWorld er vi som en stor familie, hvor vi passer på hinanden, har en direkte og ærlig tone – og hvor der altid er plads til godt humør og en hjælpende hånd.
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Arbejdstid er:
• Mandag–torsdag: kl. 10.00–17.30
• Fredag: kl. 10.00–18.00
• Lørdag: kl. 10.00–14.00 (fri hver 3. weekend)


ARBEJDSOPGAVER ER:
• Samling af cykler til webshoppen og butiksudstilling
• Klargøring af alt fra hverdagscykler til high-end racere og elcykler
• Kvalitetskontrol og efterspænding af dele
• Lettere værkstedsopgaver og reparationer efter behov
• Ad hoc-opgaver på værkstedet


VI FORVENTER, AT DU:
• Har hænderne skruet rigtigt på og har erfaring med at skrue i mekanik
• Har mekanisk erfaring fra cykelbranchen (krav) - med både almindelige og elcykler
• Måske har en håndværksmæssig baggrund (faglært er en fordel, men ikke et krav)
• Arbejder struktureret og med sans for kvalitet og detaljer
• Er mødestabil, hjælpsom og trives med at arbejde både selvstændigt og i team
• Kan kommunikere tydeligt og imødekommende med kolleger og kunder


SPROG OG IT
• Du skal kunne tale og skrive dansk, da jobbet kan indebære kontakt med kunder og kolleger samt registrering i systemer
• Du skal kunne anvende IT til bestillinger og klargøring


ANDEN INFORMATION
• Straffeattest skal fremvises
• Uddannelseskrav: ingen formelle krav – erfaring vægtes højt

Interesseret?
Send ansøgning og CV til:
Anika Latawiec - mail: anikaa@live.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex