Lærere til Tønder Ungdomsskole
Har du mod på at gøre en forskel for en flok skønne unge mennesker? Kan du navigere i en hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig? Og ønsker du en god arbejdsplads, hvor kollegialt samarbejde og hjælpsomhed er i højsædet? Så læs videre her.
Tønder Ungdomsskole søger to engagerede lærere til vores tilbud inden for
- specialundervisning i udskolingen (STEP 7-10)
- almen 10. klasse (Tønder 10)
Om stillingerne
- STEP 7-10 – Specialundervisningstilbud (Abild)
Vi søger en lærer med matematik som linjefag. Derudover kan fag som engelsk, fysik/kemi og/eller dansk også komme i spil. STEP 7-10 er et specialundervisningstilbud for elever i 7.–10. klasse med blandt andet diagnoser som ADHD, autisme, angst og socio-emotionelle udfordringer. Vi arbejder tæt sammen med forældre, PPR, myndighed, KUI m.fl., især i forhold til elever med skolefraværsproblematikker. - Tønder 10 – Alment 10. klassestilbud (Campus Tønder)
Vi søger en lærer med linjefag i dansk. Andre undervisningsfag og relevante kompetencer kan også være interessante. I Tønder 10 arbejder vi målrettet frem mod 10.-klasseprøverne og tilbyder eleverne forskellige afklarende forløb som COOP Crew, SOSU Crew, brobygning, EUD10, praktik og en planlagt udlandstur med Erasmus+.
Vi forventer, at du
- er læreruddannet med relevante linjefag
- har lyst til og gerne erfaring med struktureret pædagogik, der skaber forudsigelighed for eleverne
- er en tydelig og engageret klasserumsleder
- kan motivere og engagere elever i læring
- tror på, at alle elever har potentiale for læring
- har kendskab til målgruppen
- er initiativrig og kan tage ansvar
- kan indgå i tværfagligt samarbejde.
Vi tror på, at
- at alle elever kan lykkes
- alle elever kan gå til prøver
- nye tilgange og metoder kan få eleverne til at vokse
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med stærkt kollegialt fællesskab
- en varieret og meningsfuld hverdag
- supervision og fokus på faglig udvikling
- en kultur, hvor forskellighed ses som en styrke
Praktisk information
- Stillingerne er på 37 timer pr. uge.
- Du ansættes efter gældende overenskomst. Løn fastsættes med udgangspunkt i dine kvalifikationer og erfaring.
- Ansøgningsfristen er søndag den 22. juni 2025.
- Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 25. juni 2025 fra kl. 12.00.
- Tiltrædelse er den 1. august 2025.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte
- Anita Uggerholt, afdelingsleder -Tønder 10 - tlf. 20 53 17 32
- Jesper Schmidt, afdelingsleder -Step 7-10 - tlf. 40 18 08 19
- Jacob Michelsen, ungdomsskoleleder – tlf. 21 44 39 26
Læs mere om os på vores hjemmeside
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex