Er du en alsidig organist eller kirkemusiker med lyst til at skabe musik med og for andre?

Leder du efter en stilling, hvor du kan udfolde dig på orgel, klaver og andre instrumenter? Og har lyst til at sætte dit eget præg på aktiviteter i sognene? Så er det måske dig, der skal være med til at forme vores musikliv.

Vi søger en organist eller kirkemusiker til en deltidsstilling på gennemsnitlig min. 13 timer ugentligt, med mulighed for mere for den rette med ambitioner. Vi ønsker at musik kan være en større del af vores fællesskaber, og vi leder efter en engageret kirkemusiker, der vil bidrage til gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer.

Vi leder efter dig, som:

  • Er uddannet organist/kirkemusiker og spiller på et fagligt niveau.
  • har lyst til at indgå i samarbejder om udvikling af kirkemusikken.
  • Er åben for at spille udenfor koralbogen på orgel og meget gerne andre instrumenter med et repertoire tilpasset en bred aldersgruppe.
  • Vil bringe din erfaring i spil og fx bidrage med rytmiske elementer ved udvalgte gudstjenester.
  • Ønsker at indgå i et arbejdsfællesskab og vægter et godt arbejdsmiljø.
  • Ønsker at tage del i sognearrangementer, koncerter (mini) konfirmationsundervisning osv.

Stillingen er til dig der er fleksibel, og ønsker at være med til at udvikle dine egne arbejdsopgaver i tæt samarbejde med præst og øvrige medarbejdere.

Dine opgaver er at spille orgel og klaver ved kirkelige handlinger og arrangementer i sognet. Vi er åbne for at sammensætte dine opgaver, så du bedst muligt kan bringe din erfaring i spil.

Vi tilbyder:

  • Varierede gudstjenesteformer og gode rammer om kirkemusikken.
  • Fleksibilitet - du planlægger din arbejdstid i tæt samarbejde med vores præst.
  • Leg med et splinternyt orgel fra Frobenius fra 2022 og 3 lidt ældre sager.
  • Et engageret fællesskab md dygtige kolleger og åbent menighedsråd.
  • Mulighed for at præge stillingen- vi er åbne for dine ideer og kompetencer.

Du bliver en del af to små landsogne med ca. 1400 indbyggere og med i alt 4 kirker.

Stillingen er på deltid og ønskes besat pr. 1 september 2025, eller snarest muligt.

Det endelige timetal fastlægges efter ansættelsessamtalerne og er afhængig af kvalifikationer og opgavesammensætning.

Notér gerne i din ansøgning, hvor mange timer du kan arbejde i ugentligt.

Send din ansøgning, cv og relevante bilag samlet i en samlet fil, og send til:

8693fortolig@sogn.dk

Ansøgningsfristen er 1. August 2025 kl. 23.59. Der holdes samtaler løbende.

Vi gør opmærksom på at vi indhenter referencer og børneattest.

har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Menighedsrådsformand Margit Nielsen på mail nielsenmargit13@gmail.com eller på telefon 23256619 eller præst Steen Sunesen efter 7/7-2025 på 30319762

vV glæder os til at høre fra dig !

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex