Projektleder
Projektleder hos FinkByg
Vil du være med til at bygge kvalitetsbyggeri og være en del af et godt arbejdsmiljø?
Så kan dit drømmejob være lige her!
Som projektleder hos FinkByg får du dine egne byggesager og er involveret i hele projektprocessen – fra start til slut. Vi er en mindre byggevirksomhed med alle de fordele, det giver. Vi udvikler og byggemodner ofte egne jordstykker og har selv de fleste faggrupper i virksomheden.
Du vil opleve et stærkt fællesskab, hvor du føler dig værdsat. Kollegers trivsel betyder meget for os. Vi har bl.a. vores egne indendørs Padel bane, samt en meget aktiv personaleforening som styrker både sammenholdet og relationerne.
Vores grundværdier er:
Fællesskab, Involvering, Nysgerrighed og Kvalitet.
Vi er et velfungerende team, kendetegnet ved, at vi taler respektfuldt med hinanden om opgaverne, bakker hinanden op og sparrer omkring løsningerne. Det gør os i stand til at levere den høje trivsel, en meningsfuld hverdag, og den kvalitet, vi ønsker.
Vi er ambitiøse og fortsætter vores vækstrejse – vil du med?
Oplev vores kultur – læs her, hvad dine kommende kolleger sætter pris på:
"Fællesskabet, at kende ejeren og den helt flade organisering. Vi har de fleste faggrupper internt i virksomheden og en god, respektfuld dialog med hinanden. Din nye leder, Christian, er nem at samarbejde med, altid tilgængelig og eksekverende. Jeg ser gerne, at du er vestjyde 😊 – altså en jordnær person, som også får tingene gjort."
– Projektleder Jonas Bloch Bisgaard
"Jeg har kun været ansat i 4 måneder, men jeg har tydeligt lagt mærke til den store hjælpsomhed fra alle mine kolleger. Stemningen er god, og vi har altid en positiv kommunikation med hinanden. Jeg håber, vores nye projektleder er ydmyg, nede på jorden samt en stille og rolig person."
– Bygningskonstruktør Benjamin Sejersbøl
Trivsel og Fællesskab – med hjertet først betyder.
Vi bygger for trivsel og fællesskab – med hjertet først. Vores vigtigste opgave er at skabe projekter med fokus på de mennesker, som skal bo der, så de efterfølgende kan trives og opleve en høj livskvalitet. Dette bidrager også til en meningsfyldt hverdag for håndværkere og andre involverede samarbejdspartnere i byggeprocessen, da høj trivsel under byggerierne betyder meget for os. Vi tror på, at sunde relationer og kvalitetsbyggeri begynder med et stærkt samarbejde, hvor mennesker kommer først.
Velkommen i teamet – læs mere om stillingen:
Du får et spændende og ansvarsfuldt job med en høj grad af frihed og plads til udvikling i en virksomhed, som vægter kvalitet, udvikling og samarbejde højt.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Koordinering mellem vores formænd og underentreprenører og tegnestue
- Bindeled mellem kalkulation, projektering og byggefase
- Afholdelse af byggemøder med projektopfølgning og kvalitetssikring
- Økonomiopfølgning, kvalitetssikring og sikkerhed
- Sikring af opdaterede og overholdte tidsplaner
- Grundig dokumentation og god dialog med BH ved aflevering
Du kan blive vores nye projektleder, hvis du:
- Er uddannet bygningskonstruktør – gerne med en håndværksmæssig baggrund
- Har relevant erfaring med projekt-/byggeledelse af projekter i størrelsen 20–50 mio. kr.
- Har erfaring med styring af samarbejde med underentreprenører – det er et ekstra plus
"Ydmyg, selvigangsættende og engageret i fællesskabet"
Disse tre egenskaber fremhæver din kommende leder, projektchef Christian Kjærsgaard, som vigtige for vores nye projektleder. Er det dig? – så får du masser af tillid og opbakning.
Vi tænker også på din trivsel:
- Vi måler løbende på trivslen og handler aktivt på resultaterne
- Du har fri, når du har fri – men stillingen kræver fleksibilitet, i travle perioder.
- Aktiv personaleforening med sociale arrangementer, der styrker fællesskabet
Det får du hos os:
- En attraktiv lønpakke inkl. pension, feriefridage og sundhedsforsikring
- En mindre organisation med korte beslutningsveje og sund økonomi
- Et alsidigt job med stor frihed og ansvar
- KRUNIKAs Tryghedspakke, som sikrer en god opstart
Arbejdssted: FinkByg, Lene Haus Vej 11, 7430 Ikast.
Kort om FinkByg ApS
FinkByg beskæftiger i dag over 75 medarbejdere, som alle er dygtige og passionerede omkring deres fag. Vi mestrer samarbejde på tværs af faggrupper og leverer resultater til tiden.
Virksomhedens kerneydelse er udvikling og gennemførelse af byggeprojekter – fra idéfase til nøglefærdig aflevering, til private og investorer.
Rekrutteringen varetages af rekrutteringsfirmaet KRUNIKA v/ René Krogsgaard Rønne.
Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen forbliver slået op, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Se hele ansættelsesprocessen her: Rekrutteringsproces Headhunting+ (krunika.dk)
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte René K. Rønne på tlf. 2679 5653. Send eventuelt en sms med ønske om opkaldstidspunkt, så ringer han dig op.
Bliv vores nye kollega – ansøg nemt
Hvis ovenstående lyder spændende, så send blot dit CV via knappen "Ansøg her".
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge – uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om FinkByg ApS: www.finkbyg.dk
Om KRUNIKA
KRUNIKA rekrutterer udelukkende i bygge- og byggematerialebranchen.
Jeg er rekrutteringspartner for producenter og leverandører af byggematerialer i hele Danmark samt deres ejere i Nordeuropa – og flere af de frie tømmerhandler i Danmark. Jeg har 33 års erfaring i byggematerialebranchen, heraf 23 år som direktør. Jeg kender kulturen, sproget og kravene i branchen.
Læs mere på: www.krunika.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex