300163 – Handicaphjælper søges til deltidsstilling ved kvinde i Hellerup
www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 2900 Hellerup
Søg jobbet: Ansøg her
Vi søger kvindelig respiratorisk hjælper til et meningsfuldt job med ansvar, nærvær og fast struktur. Du bliver en del af et vigtigt team omkring denne borger, og du udfører lægeordineret respiratorisk behandling og overvågning. Efeter ansættelse gennemfører du sidemandsoplæring i respiratorisk arbejde og certificeres, efter oplæring, på Respirationscenter Øst.
OM BORGER:
Du kommer til at arbejde hos en kvinde, som er i invasiv respiratorisk behandling og har tracheostomi. Hun bor i eget hjem og har hjælperteam til behandling og støtte både dag og nat. Borgeren har desuden plejeopgaver forankret i hjemmeplejen, og har behov for hjælp til personlig pleje, påklædning og enkelte praktiske opgaver som affaldshåndtering og udarbejdelse af indkøbsliste. Borger anvender tryksårsforebyggende madras og har derfor ikke behov for vendinger om natten.
En del opgaver er kommunale, hvor du fungerer som 2. hjælper i samarbejdet med hjemmeplejen.
JOBBESKRIVELSE:
Du bliver ansvarlig for respiratorisk behandling og overvågning og vil få en nøje introduktion til de opgaver, du skal varetage. Du arbejder på delegation af Respirationscenter Øst. Arbejdet foregår i faste vagter i vagtrul – primært dagvagter – med 30 minutters overlap. Du bliver oplært og evalueret gennem Respirationscenter Øst, og får ved bestået forløb et kompetencegivende certifikat.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Stabil
- Empatisk
- Ansvarlig
- Ikke ryger
- Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid: 22 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 30.06.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 158,52 kr. Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Christina Klarskov Christensen på mail: ckc@handicapformidlingen.dk eller på telefon 71 96 03 25 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300163
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex