Pædagogisk konsulent med fokus på teknologiforståelse
Vil du være med til at styrke teknologiforståelse og digital dannelse i grundskolen? Har du lyst til at inspirere og understøtte undervisere i arbejdet med teknologiens rolle i samfundet og i undervisningen? Så er du måske vores nye kollega i CFU ved UCL.
Hvilken arbejdsplads bliver du en del af?
Center for Undervisningsmidler (CFU) er sat i verden for at støtte, supplere og udvikle god undervisning i grundskoler. Vi tilbyder faglig sparring, kurser, temadage og vejledning i læremidler med afsæt i praksisnære behov. Du bliver derfor en del af et engageret team af pædagogiske konsulenter, der alle brænder for læremidler, didaktik, faglighed og skoleudvikling.
Dit primære arbejdssted bliver i CFU ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på Niels Bohrs Allé i Odense, men der må forventes mødeaktivitet på UCL’s øvrige adresser – især i Vejle.
Vi er i UCL en del af efter- og videreuddannelsesområdet Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler og samarbejder tæt med vores kollegaer i Pædagogik og Læring om kompetenceudvikling på skoleområdet og om at være den foretrukne samarbejdspartner for kommuner, skoler og undervisere i hele UCLs dækningsområde.
Om stillingen
Som pædagogisk konsulent med fokus på teknologiforståelse vil du:
- Formidle, udvikle og inspirere lærere i brug af læremidler i teknologiforståelse, herunder makerteknologier og kunstig intelligens.
- Vejlede skoler og fagteams i brug af digitale læremidler, der understøtter en mere kreativ og varieret undervisning med deltagelsesmuligheder for alle.
- Udvikle og afholde kurser, workshops og oplæg om teknologiforståelse og digital dannelse – med blik for kommende valgfag og faglighed i dansk, matematik og natur/teknik.
- Indgå i netværk og samarbejder med kommuner, skoler og kolleger i UCL og CFU Danmark.
- Deltage i udviklingsprojekter og følge den nationale udvikling på området.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er læreruddannet og har solid undervisningserfaring i grundskolen med teknologiforståelse, makerspaces, kunstig intelligens, programmering og/eller digitale medier. Det er en fordel, hvis du fortsat er tilknyttet en eller flere grundskoler.
- Har viden om og interesse for teknologiens rolle i samfundet og i skolen – og kan formidle det til både lærere og ledere.
- Er en stærk formidler og trives med at undervise voksne og facilitere faglige fællesskaber.
- Har erfaring med udviklingsarbejde og samarbejde på tværs af fag og organisationer.
- Er nysgerrig, initiativrig og god til at arbejde selvstændigt og i teams.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2025. Stillingen er på 50 % svarende til 18,5 timer i gennemsnit pr. uge. Der vil være mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden.
Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Cirkulære om organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler og aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde).
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorte Stage Mølgaard, leder af de pædagogiske konsulenter i Center for Undervisningsmidler (CFU) på telefon 2116 8120 eller mail dsmo@ucl.dk
Du kan også læse mere CFU og vores arbejde på www.ucl.dk/cfu eller https://cfu.dk/
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via www.ucl.dk/job senest tirsdag den 17. juni 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex