Vi søger en engageret ufaglært medhjælper til vores kantine på Mølleskolen i Ry. Stillingen er på 25 timer pr. uge.

Er du serviceminded, glad for at arbejde i et køkken, hvor der laves mad til elever på en stor folkeskole, og trives du i en travl hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om Mølleskolen
Mølleskolen er en stor folkeskole midt i Ry med ca. 1.050 elever. Vi lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, i et trygt og udviklende skolemiljø. Skolen er afdelingsopdelt med 3–5 spor i indskoling og mellemtrin samt 6 spor i udskolingen. Derudover har vi en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
Du kan læse mere om os på Mølleskolen Rys hjemmeside

Om jobbet
Vi søger en køkkenmedhjælper til vores skolebod, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kantineleder Susanne Arnfred. Dine opgaver vil blandt andet omfatte
  • Forberedelse af råvarer
  • Smøring af sandwich
  • Tilberedning af salater
  • Bagning af pizzasnegle, pølsehorn m.m.
  • Betjening og salg i skoleboden

Vi forventer, at du
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring fra en lignende stilling (ikke et krav, men en fordel)

Arbejdstid
Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 7.30-12.30, i alt 25 timer om ugen.
Der vil være enkelte aftenarrangementer, hvor du også skal arbejde. Du har fri i skolernes ferie.
Der er mulighed for at supplere timetallet ved at arbejde som vikar i vores SFO.

Vil du høre mere om stillingen?
Kontakt kantineleder Susanne Arnfred Andersen på telefon 20 43 34 03 i tidsrummet kl. 13.00-15.00.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 25. juni 2025.

Vi afholder løbende samtaler i uge 27.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex