Kontorfuldmægtig til civil- og familieretten ved Retten i Sønderborg
Retten i Sønderborg søger fra den 1. september 2025 en erfaren IT-medarbejder, der kan stå i spidsen for IT-opgaverne ved retten. Du vil skulle lede alle IT-opgaver med reference til administrationschefen og i samarbejde med de 3 IT-superbrugere, der også er i retten. Du skal være med til at sikre en optimal udnyttelse af vores eksisterende IT-systemer og til at fremme digitaliseringen mest muligt.
Hvad skal du lave?
Du vil skulle stå for så alsidige IT-opgaver som:
- Teknisk IT-support og håndtering af henvendelser fra rettens medarbejdere
- Indkøb, opsætning, udskiftning og klargøring af pc’ere, printere, av-udstyr, telefoner (IP og mobiler) m.v.
- Administration af systemadgange (sammen med chefsekretæren)
- Drift af rettens hjemmeside og intra
- Undervisning og vejledning af rettens medarbejdere
- Kontakt med Domstolsstyrelsens Center for IT og vores IT-leverandører
- Løbende erfaringsudveksling med IT-medarbejdere ved de øvrige retter
- Du vil også skulle supplere som vagt i retten – både når der er behov for ekstra hænder, og når rettens faste vagt har fri.
- Du vil blive tilknyttet administrationsafdelingen, og være en del af vagt- og serviceteamet. Det betyder, at du også nogle gange vil blive bedt om at hjælpe med praktiske opgaver og vores interne service (køkken, møbler m.v.).
- På sigt, når du bliver mere erfaren, kan du formentlig også hjælpe med rettens lettere sagsbehandlingsopgaver.
Retten i Sønderborg er den ene af 24 byretter i Danmarks Domstole. Vi er ca. 70 ansatte fordelt på dommere, jurister, kontormedarbejdere, elever og serviceteam. Se evt. nogle korte præsentationsfilm fra retten på https://www.domstol.dk/soenderborg/aktuelt/2025/3/fem-smaa-film-om-at-moede-i-retten-i-soenderborg/.
Vi er en del af Danmarks Domstole, og dermed kommer du til at arbejde ved den 3. statsmagt (den dømmende). Det giver en helt særlig mening i vores jobs at bidrage til en sikker og tryg afvikling af retssager m.v.
Hvem er du?
Dine centrale arbejdsværdier skal være; opsøgende, et skridt foran, informerende og synlig.
Du vil være en god kandidat til jobbet, hvis du:
- har en IT-baggrund – alternativt har erfaring med IT-arbejde
- kan arbejde selvstændigt og omhyggeligt
- har gode samarbejdsevner, er udadvendt og meget serviceminded
- er tålmodig, har pædagogisk sans og lyst til at lære fra dig
- er robust, stabil og møder med godt humør
Du vil få en spændende og afvekslende hverdag. Vi kan tilbyde dig stor selvstændighed i jobbet med mulighed for sparring og gode kolleger med en uformel omgangstone.
Vi er en arbejdsplads med en høj grad af fleksibilitet, og med flekstidsordning.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Du indplaceres som IT-medarbejder (HK) i løngruppe 3, trin 1, hvor basislønnen for tiden er 33.804,92 kr. om måneden. Hertil kommer pension på 16%. Det svarer til en samlet løn inkl. pension på 39.213,71 kr. om måneden. Din lønindplacering afhænger dog af din erfaring, kvalifikationer og uddannelsesmæssige baggrund, hvorfor et kvalifikationstillæg evt. kan forhandles.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Administrationschef Morten Menné på tlf. 3030 5166 eller på mail mme@domstol.dk.
Ansøgningen
Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.domstol.dk/soenderborg under punktet ”Job i retten”. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 29. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt den 9. juli 2025.
Der indhentes straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Se evt. www.domstol.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores JobAgent og derved modtage en e-mail, når vi opslår en ny stilling.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex