Er du til faglighed og samarbejde? Så læs videre.

Om jobbet og opgaverne

Brænder du for at skabe trygge rammer, hvor børn kan udvikle sig i et miljø præget af nærvær, fællesskaber og læringsmiljøer af høj kvalitet? Så er du måske vores nye kollega til en fast stilling i børnehaven på 34-37 timer pr. uge med start senest pr. 1. august 2025.

Børnegruppen er fuld af nysgerrighed, fantasi og gå på mod, 20 skønne kollegaer og et nyt ledelsesteam, der er fulde af begejstring for stedet.

Vi søger en pædagog, der er nysgerrig på neuropsykologisk udviklingsleg, sansemotorik og ved, at tilknytning og relationsarbejde er det aller vigtigste, du kan bidrage med, for at børn trives og udvikles.

Vores forventninger til dig

Vi søger en uddannet pædagog, der:

  • Er nærværende, anerkendende samt omsorgsfuld.
  • Er imødekommende og har et positivt menneskesyn samt ser forskellighed, som en styrke.
  • Har humor og vægter et godt samarbejde mellem kollegaer, forældre og ledelse.
  • Kan navigere, prioritere og være med til at skabe overblik og sammenhæng i en til tider hektisk hverdag.
  • Kan sikre alle børns deltagelse i børnefællesskabet samt have høje for barnets perspektiv.
  • Kan give børnene de bedste udviklingsmuligheder ved bl.a. aktivt at være deltagende i leg, samvær og aktiviteter med børnene.
  • Er initiativrig, handlekraftig, reflekteret, fagligt velfunderet og kan tage ansvar.
  • Kan planlægge, gennemføre, justere og evaluere pædagogiske processer og handleplaner på børn samt deltager aktivt til møder og personaleaktiviteter.
  • Er åben og udadvendt, og god til at kommunikere og formidle, såvel mundtligt som skriftligt.
  • Vil være en aktiv medskaber af videreudviklingen af Østerleds pædagogiske fundament og læreplansarbejde.
  • Er du til udeliv, natur, sang og musik, er det kun et plus.
Derfor skal du vælge os

Vi er optaget af rammerne for børns deltagelsesmuligheder, og er derfor i en spændende proces, hvor vi er nysgerrige på vores læringsmiljøer, og måden vi organiserer os på.

Vores motto er 'at hver dag er en god dag'. Vi spiller hinanden gode og vægter arbejdsglæde og godt humør. Vi er en arbejdsplads med fokus på fællesskab, faglighed og plads til forskellighed.

Vi vægter den gode relation til børnene og en god stemning. Det arbejder vi bl.a. med igennem høj faglighed og nysgerrighed på hinandens praksis.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte leder Lone Kirkeby på tlf. 29 63 15 94 eller Karina Thybæk på tlf. 21 37 01 74, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du må også gerne komme på besøg, men ring og aftal tid.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 20. juni 2025.

Vi holder samtaler løbende, og når den rette er fundet til jobbet, bliver opslaget fjernet.

Om os

Børnehuset Østerled er en institution normeret til 26 vuggestuebørn og 96 børnehavebørn.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex