Til vores kundemodtagerteam søger vi en servicemedarbejder til en 20-24 timers stilling.

Kundemodtagerteamet er de første som vores kunder møder. Derfor søger vi en smilende og positiv person, der brænder for at give vores kunder en god oplevelse.

Du bliver en del af et kundeorienteret team, der er i kontakt med hele organisationen og som udfører mange forskellige og meget afvekslende arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse og betjening af kunder
  • Fakturering af værkstedsydelser
  • Betjening af kundehenvendelser på telefon og mail
  • Booking i vores planlægningssystem
  • Mindre bogføringsopgaver
  • Administrative opgaver
Dine faglige kvalifikationer:

Har du erfaring fra en lignende stilling, baggrund i bilbranchen eller god forståelse for et mekanisk bilværksted vil det naturligvis være en fordel. Du vil under alle omstændigheder blive ”oplært” og hjulpet på vej af dine nye kolleger.

Hvem er du?

Du er struktureret, kvalitetsbevidst og har et godt overblik, så du kan bevare roen i travle perioder. Samtidig er du fleksibel og en teamplayer, der ligeledes kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder:
  • En 20-24 timers stilling i et stort, moderne og velfungerende bilhus
  • Spændende, afvekslende og udfordrende opgaver
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Et åbent og afslappet miljø
  • Pensions- og sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer

Kan du nikke genkendende til ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtaler. Send din ansøgning samt CV til mik@kristian-odgaard.dk senest den 25. juni 2025. Bemærk venligst at ansøgningerne behandles løbende, hvorfor stillingen kan blive besat inden fristens udløb.

Opstart forventes at være 1. september 2025, men kan du starte inden vil dette også være en mulighed.

Er der spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst forretningschef Mikael Houe på telefon 21798937

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex