Faglig stærk læringskonsulent, der brænder for læsning, skrivning og udvikling af sproglige læringsmiljøer
Brænder du for at vejlede, lede forandringsprocesser og at videreformidle viden om udvikling af sproglige læringsmiljøer, læsning og skrivning til pædagoger, lærere, ledelse og forældre, så er dette job lige noget for dig.
Vi søger en passioneret medarbejder med erfaring fra dagtilbuds- og skoleområdet til en spændende stilling som læringskonsulent i VidensBy Sønderborg. Afdelingen er forankret i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.
En tidlig og sammenhængende indsats i forhold til sprog og læsning er vigtig for at give alle børn og unge de bedste vilkår for deres sproglige og skriftsproglige udvikling fra de er 0 til 18 år. Derfor indebærer stillingen både opgaver i dagtilbud og i folkeskolen.

Om jobbet
Dine opgaver vil være forskelligartede og udvikle sig over tid. De vil blandt andet omhandle følgende:
  • At være et fagligt fyrtårn, der kan fungere som inspirator for såvel pædagoger, lærere, vejledere og ledere om udvikling af sproglige læringsmiljøer og børns sproglige udvikling i dagtilbud samt udvikling af læsning og skrivning i skolen.
  • Sparring med pædagoger og ledere i dagtilbud om børns sproglige udvikling og tidlig literacy, herunder oplæg på forældremøder eller personalemøder og introduktion til SprogTrappen og Sprogvurdering 3-6.
  • Være tovholder og facilitator for et netværk med dygtige og ambitiøse læse- og ordblindevejledere, hvor din opgave er at skabe et læringsrum for vejlederne, hvor fælles refleksion, læring og videndeling spiller en afgørende rolle.
  • Rådgivning, vejledning og formidling omkring den nyeste lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger samt udmøntning af kommunens handleplan for sprog og læsning fra 0-18 år.
  • Inspirator for skolerne ift. tilrettelæggelse af indsatser og undervisning målrettet de elever, som har læse-skrive-vanskeligheder, eller er testet ordblinde. Herunder vejlede i anvendelsen af test- og evalueringsresultater samt vejledning om kompenserende læse- og skriveteknologier.
Vi lægger vægt på, at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer:
  • At du kan lide at have en nøglerolle, og at du er dygtig til at skabe netværk og trække på nyeste viden nationalt og internationalt.
  • At du er åben og imødekommende, har gode samarbejdsevner og har lyst til at have mange kontaktflader og samarbejdspartnerne.
  • At du har erfaring med sparring og vejledning i praksisfeltet inden for sprog- og læsning, og at du kan danne følgeskab med vejlederne på skolerne.
  • At du er en faglig spydspids med gode formidlingsevner med viden om læsning og skrivning og kendskab til dagtilbuds- og skoleområdet, meget gerne med undervisningserfaring i dansk.
  • At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • At du er analytisk stærk og hurtigt kan sætte dig ind i ny lovgivning, datamateriale og politiske aftaler – og omsætte og videreformidle det på en overskuelig måde.

Vi tilbyder dig
Vi er en arbejdsplads med dygtige kollegaer, der løser mange forskellige opgaver – alle sammen i sidste ende med børnene og de unge i Sønderborg for øje. Du vil indgå i et stærkt team, hvor opgaverne spænder vidt, og tillidsfuldt samarbejde og gensidig sparring er i højsædet. Et arbejdsfællesskab, der er præget af dialog, feedback og et fælles ansvar.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. september 2025.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte Leder af VidensBy Sønderborg, Maj Britt Andreasen på 27905753.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 18.6.25
Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 27.6.25
Vi glæder os til at høre fra dig.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex