Er du relationsstærk og brænder du for at skabe gode udviklingsmuligheder for en lille nyoprettet vuggestueenhed, så læs med her! Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Om jobbet og opgaverne

Du skal, sammen med det øvrige vuggestuepersonale, inddrage børnenes perspektiver, planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, der bidrager til udvikling af børnenes sociale og personlige kompetencer i de forpligtende børnefællesskaber. Du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på sjove og lærende aktiviteter.

I vuggestuen bliver du en del af et hus med børnehave og SFO. I vuggestuen skal du være medskaber af og medbestemmende i forhold til pædagogiske aktiviteter og læringsfulde fællesskaber, hvor du især har øje for, at alle børn får deltagelsesmuligheder.

Vuggestuen er beliggende i en lille landsby ca. 4 km fra vores institution. Der påbegyndes byggeri af vuggestue i forbindelse med vores børnehave. Byggeriet forventes færdigt i slutningen af året. Dette betyder, at arbejdspladsen vil være i Hjortsvang til byggeriet er færdigt. Der vil være ledelse tæt på i den lille enhed, indtil vuggestuen er på plads i Børnebyen i Aale.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Har et positivt mindset, kommer glad på job hver dag, og er indstillet på at have en professionel tilgang til din hverdag her i huset.
  • Er uddannet pædagog/pædagogisk assistent og har erfaring med pædagogisk arbejde med børn i vuggestuealderen.
  • Kan skabe forpligtende børnefællesskaber samt støtte og vejlede børn i at deltage i disse fællesskaber - ud fra en tro på, at alle børn gerne vil og kan lykkes.
  • Kan byde ind med sjove og spændende pædagogiske aktiviteter, som er med til at skabe trivsel og udvikling i børnegruppen.
  • Har gode relationskompetencer og en anerkendende tilgang til børn, kollegaer og forældre.
  • Tager ansvar for børnenes læring og trivsel, i et professionelt samarbejde med kollegaer og ledelse.
  • Er medskaber af et tæt, professionelt og forpligtende forældresamarbejde.
  • Er indstillet på at deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø og udviklingsarbejde - særligt i vuggestuen, men også i huset.
  • Vil bidrage til fællesskabet med en god faglighed og en positiv indstilling til samarbejde med mange faggrupper.
  • At du kan møde mellem 06.00 - 16.30.
Derfor skal du vælge os

Aale-Hjortsvang Børneby er en lille velfungerende fælles institution, blot 20-25 minutters kørsel fra Vejle/Horsens og ca. 40 minutter fra Aarhus. Fællesinstitutionen består af skole, SFO, børnehave og nu vuggestue.

Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige, gode og humørfyldte kollegaer, som altid er klar på at give en hånd med. Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads med stor medindflydelse på planlægning og tilrettelæggelse af hverdagen.

Vi er en institution, der særligt udmærker sig ved et tæt, forpligtende samarbejde om kerneopgaven, og som ser det enkelte barn og møder det med nærvær, nysgerrighed og opmærksomhed. Vi vægter fagligheden og samarbejdet internt i personalegruppen højt.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der er tale om en fast stilling på 33-37 timer. Dette aftales ved ansættelse.

Har du spørgsmål

Vi vil meget gerne have dit besøg. Kontakt institutionsleder Ann Holm på tlf. 30 55 67 58 eller mail ann.holm@hedensted.dk.

Ansøgning

Har du lyst til at være en del af dette, og kan du leve op til ovenstående forventninger, så send din ansøgning og CV med billede, eksamensbevis og øvrige relevante bilag.

Samtalerne forventes at blive afholdt løbende. Har dette din interesse, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Når de rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.

Ansøgningsfrist er den 14. juni 2025.

Vi håber, at dette har fanget din interesse og ser med glæde frem til at modtage din ansøgning.

Om os

Du kan finde mere information på institutionens hjemmeside: https://aale-hjortsvang-skole.aula.dk/.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex