Vi søger en køkkenleder/køkken-med-ansvarlig til at indgå i vores lille, erfarne team.

Vi er et familiedrevet, værdibaseret, bæredygtigt kursuscenter på Sydfyn. Vi har oftest grupper af 20-30 personer ad gangen. Vi har over mange år opbygget en stil indenfor det grønne og klimavenlige køkken. Vi laver mad fra bunden af gode , lokale, økologiske råvarer. Vi har spcialiceret os i at genbruge og dermed undgå madspild. Vi har fokus på det grønne køkken men laver også en del fisk og fjerkræ. Bælgfrugter indgår som en vigtig del af menuen, hvorfor vi forventer at du har erfaring med det. Vi vægter smukt, velsmagende, nærende og sanseligt mad - ofte med fokus på det grønne. Vi er langt væk fra 70'ernes vegetarkøkken - men vi er tæt på det Nordiske. 90 procent af måltiderne er buffet, men vi laver også portionsanrettet til fester og konfirmationer. Vi søger en udadvendt, serviceminded, passioneret person, der også har lyst til værtsrollen, da du tit vil være den der tager imod nye kunder. Vi har en del faste kunder, så du kommer hurtigt på fornavn med underviserne og lærer kursisterne godt at kende. Du skal kunne se dig selv i et nært og familiært samarbejde hvor du arbejder tæt sammen med ejerne og det øvrige team. Køkkenteamet består af 4 personer udover Rikke (indehaver og køkkenchef), samt 3-4 ungarbejdere.

Vi forventer du:

Er uddannet kok eller lign.

Har køkkenleder erfaring - gerne fra et mindre sted

Er selvstændig, imødekommende og udadvendt

Har stor erfaring med det vegetariske, men også ferm til fisk og fjerkræ

Har glæden ved at inspirere og præge til en grønnere hverdag

Har lysten til at indgå i et tæt team - med så flad ledelse som muligt.

Vi tilbyder:

Meget, meget søde og tilfredse kunder

Et roligt arbejdsmiljø (ofte 1-2 personer på arbejde ad gangen)

Mulighed for stor indflydelse

Frie hænder - ingen menukort

Stor urte og bærhave

Fri hver anden weekend

Der vil være en indkøringsperiode - men med tiden er vores ønske at du overtager en stor del af ledelsen.

Jobstart er 1/9 men det er også muligt at starte før.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex