Elinstallatør
VEDLIGEHOLDELSESTEKNIKER
Er du skarp på teknisk vedligehold, og har du overblik og sans for akkuratesse?
STILLINGEN
Som vedligeholdelsestekniker hos Uldalls Jernstøberi A/S vil du få en vigtig rolle i det daglige vedligehold, og du er nøglepersonen til at sikre en stabil drift.
Du bliver en væsentlig del af et godt team der har bred erfaring, hvilket gør sparring i dagligdagen til en helt naturlig del af arbejdet.
Stillingen har reference til Produktionsdirektøren, og du bliver funktionæransat.
ARBEJDSOPGAVER
Dine arbejdsopgaver vil primært, men ikke begrænset hertil, være:
- Tæt samarbejde med støberiproduktionen for at sikre, at vedligeholdelsesopgaver udføres effektivt og til tiden. Derudover er du med til at minimere driftsforstyrrelser gennem forebyggende vedligehold
- Aktiv deltagelse i de daglige vedligeholdelses-, fejlfindings- og reparationsopgaver
- Løbende procesoptimeringer, hvor du kontinuerligt gennemgår og forbedrer vedligeholdelsesprocedurerne for herigennem at øge effektiviteten og minimere nedetid
- At sikre, at alle vedligeholdelsesaktiviteter udføres i henhold til virksomhedens høje sikkerhedsstandarder
- Ajourføring af dokumentation i PC SCHEMATIC ved ændringer af produktions- og maskinanlæggene
DINE KVALIFIKATIONER
Du er sikkert uddannet elektriker med nogle års erfaring, og hertil har du måske videreuddannet dig til Maskinmester, Elinstallatør eller lignende.
Din personlighed er robust, udadvendt og tillidsskabende, og du formår at samarbejde med kolleger med forskellige baggrunde og nationaliteter.
ULDALLS JERNSTØBERI A/S TILBYDER
En faglig og personligt udviklende stilling i en velfunderet virksomhed i vækst, og som er en del af BIRN Group med hovedsæde i Holstebro.
Du bliver en del af et mindre men stærkt og dedikeret vedligeholdelsesteam, hvor du altid har gode kolleger omkring dig, som vil hjælpe dig med at sikre succesen.
Gagepakken forhandles individuelt på et niveau der matcher dine kvalifikationer. Hertil kommer en god pensionsordning, med tilhørende sundhedsforsikring.
YDERLIGERERE INFORMATION
Rekrutteringen foretages af BIRN Group HR. Ønsker du yderligere information om Uldalls Jernstøberi A/S henvises til www.uldall.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Group HR Manager Morten Madsen på tlf. +45 3016 0115.
ANSØGNING
Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.
Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.
Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi oplever desværre i ny og næ, at returmails fra vores rekrutteringssystem ender i spamfilteret hos ansøgeren. Vær derfor opmærksom på dette, hvis du ikke har hørt fra os.
Bemærk venligst også, at kun henvendelser modtaget via vores rekrutteringsmodul håndteres og besvares.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex