Vi søger en kirkemusiker eller organist med hjerte for teamfællesskab og musikalitet
Allesø og Næsbyhoved-Broby kirker ligger smukt og tæt ved Odense. Vi søger en ny kirkemusiker eller organist med tiltrædelse efter aftale- senest d. 1 oktober 2025.
Vi ønsker os en engageret kollega, som har lyst til at være med til at forme kirkens musikliv – fra højmesse til familiegudstjenester, fra fællessang til refleksion. Du skal trives i både det traditionelle og det mere moderne udtryk og kunne se værdien i både stilfærdige klangflader og energisk børnesang med fagter.
🎶 Hvad kan du glæde dig til?
- Et arbejdsmiljø med plads til dig som menneske, med fokus på åbenhed, ordentlighed og et trygt og tillidsfuldt teamsamarbejde i hverdagen.
- Mulighed for at blive en del af et ungt team, hvor vi tænker fremad og er nysgerrige på hinandens nye idéer og tilgange.
- En fleksibel stilling, hvor du selv kan være med til at præge både arbejdsopgaver og -tid
- Gode rammer: Eget kontor, ny sognegård og samarbejde med nabosogne
- En åbenhed for både nyuddannede og erfarne – vi tror på, at vi bliver dygtigere sammen
🎼 Om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer, men timetallet kan justeres i forhold til dine ønsker og kompetencer. Vi har mange gode traditioner og aktiviteter som musikgudstjenester, familiegudstjenester, højskolesangaftener, formiddagscafé, koncerter, plejehjemsgudstjenester, og to årlige temauger med 4. årgang på den lokale folkeskole. Afhængig af hvad du kommer med af ideer og evner, kan stillingen udvides med flere timer, som fx kan bruges på:
- Opstart af børne- eller voksenkor
- Kommunikation og formidling af sognets liv
- Noget helt tredje som du kan byde ind med
Vi ønsker ikke at lægge alt fast på forhånd, men vil gerne give plads til, at du selv kan være med til at forme stillingen. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med i et gensidigt forpligtende fællesskab med både ansatte og frivillige i menighedsrådet, hvor vi værner om tydelig kommunikation, ansvarlighed og fælles beslutninger.
🧑🤝🧑 Vi håber, du
- Er imødekommende, stabil og samarbejdsglad
- Trives med at arbejde selvstændigt – og samtidig tage ansvar sammen med andre
- Trives i et proaktivt og humoristisk miljø præget af samarbejde og fleksibilitet, hvor du ser dig selv som en del af kirkens liv og fællesskab på tværs af kompetencer, og ikke bar som en funktionssøjle
- Har respekt for folkekirkens traditioner – og lyst til at være med til at udvikle og levendegøre dem.
- Kan tale med både præst, børn, konfirmander og pårørende – i øjenhøjde
På kirkens hjemmeside – www.naesbyhovedbrobykirke.dk kan det fulde opslag læses – inkl. info om kirkens instrumenter.
📞 Vil du vide mere?
- Kontaktperson Signe Clayton på 42 48 20 89 / kontaktperson@naesbyhovedbrobykirke.dk
- Sognepræst Tine Gramm Petersen på 24 52 10 26 / tgp@km.dk
- Læs mere på: www.naesbyhovedbrobykirke.dk
📬 Sådan søger du
Send din ansøgning med relevante bilag til 7845fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: Mandag den 16. juni 2025 kl. 12.00
Prøvespil og samtaler forventes i uge 25-26. Musikfaglig konsulent deltager ved prøvespil.
Menighedsrådet oplyser, at der vil blive indhentet referencer.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex