Barfoed Group søger rengøringsassistent til kontorbygning i midten af Odense
Sætter du en ære i, at der er styr på rengøringen i dit område, og værdsætter du at arbejde i smukke og vedligeholdte omgivelser? Så har vi måske den rigtige stilling som rengøringsassistent til dig. Alle kolleger i Barfoed Group - uanset om vi arbejder i frontlinjen eller i baggrunden - har det fælles mål; ”at levere høj service til vores lejere”.
Barfoed Group
Barfoed Group er en af Danmarks største privatejede ejendomskoncerner. Vi har mere end 100 års erfaring i drift og udvikling af fast ejendom. Vi er en velkonsolideret og visionær virksomhed, der tager et stort lokalt ansvar for at værne om æstetikken i både historiske bygninger og nyopførte bolig- eller erhvervsområder.
Koncernens udvikling er bl.a. skabt på baggrund af stærke visioner, der udfoldes i samarbejde med værdifulde og loyale medarbejdere. Koncernen drives ud fra det gode købmandskab, stabilitet og passionen for kvalitet med det sigte at ejendomsudvikle til nutiden og langt ind i fremtiden.
Du bliver en del af en ejendomskoncern, der ejer mange flotte og velbeliggende ejendomme i hele Danmark, og du kommer til at repræsentere den service og standard, man kan forvente som lejer i koncernens ejendomme, hvor vi er under konstant udvikling.
Læs gerne mere på www.barfoedgroup.dk
Rengøringsassistent i Barfoed Group
Til rengøringsopgaver på vores hovedkontor og i vores boligbutik i Nedergade i hjertet af Odense søger vi en fast kollega 20 timer om ugen, der kan hjælpe os med at fastholde den høje rengøringsstandard i huset.
Arbejdet er primært på hovedkontoret med fast arbejdssted, men der kan forekomme situationer, hvor vi er nødt til at hjælpes ad med andre områder.
Dine faglige kompetencer:
· Kan kommunikere via mail
· Kan tale og forstå dansk på samtaleniveau
· Kan planlægge arbejdet selvstændigt
· Kan behandle fortrolig forretningsinformation
· Kan gøre grundigt rent. Måske erfaring fra rengøring.
Dine personlige kompetencer
· Du er grundig, og du følger op på ting, der mangler
· Du er mødestabil og har en høj arbejdsmoral
· Du arbejder ud fra virksomhedens bedste og kan nemt sætte dig i andres sted
· Du vil gerne yde en høj service, og din energi er positiv, glad og engageret.
· Du er en præsentabel og respektfuld kollega
Stillingens rammer
Virksomheden, der udover teknisk afdeling og økonomiafdeling, består af egen håndværkerafdeling og egen ejendomsadministration, beskæftiger ca. 130 medarbejdere.
Vi er ca. 40 kolleger på hovedkontoret, som møder fysisk ind på kontoret, der er imødekommende og lækkert indrettet. Vi går meget op i, at vores omgivelser er præsentable, og du vil som vores rengøringskollega, være en værdsat del af personalegruppen.
Vi tilbyder en 20 timers fast deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid tilrettelagt mandag – fredag kl. 5.00 – 9.00.
Løn ifølge overenskomst, og der indgår i lønpakken sundhedssikring, pensionsopsparing, flere rabatordninger og massageordning.
Vi forventer opstart så hurtigt som muligt, og vi indkalder løbende til samtaler. Vi forbeholder os retten til at besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig senest 16. juni 2025 på job@barfoedgroup.dk Send kun dit CV og mærk gerne mailen med ”RENGØRINGSASSISTENT” og dit fulde navn i emnefeltet.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex