Eventyrlysten Travel Technician, der brænder for at gøre en forskel
Brænder du for mekanik og teknik, og trives du med at arbejde i felten og være på farten?
Så er du måske vores nye Travel Technician.
Vi søger en dedikeret og fleksibel tekniker, der vil være en del af et erfarent team, der servicerer og supporterer vores løfteudstyr til vindindustrien – både onshore og offshore.
Om Liftra
Liftra er dedikerede til at accelerere den grønne omstilling gennem innovative og banebrydende løsninger indenfor vindmølleindustrien. Vores mission er at udvikle teknologier, der effektiviserer energiproduktion og sænker omkostningerne for vindmølleoperatører globalt.
Med hovedkontor i Aalborg og lokationer flere steder i verden, er vi over 600 ansatte.
Om jobbet
Som Travel Technician bliver du en del af vores Field Service team i Danmark, der løser installations- og serviceopgaver for kunder primært onshore og/eller offshore i hele verden.
Du vil tilbringe størstedelen af din arbejdstid ude hos kunderne og når du ikke er ude at rejse, vil du være hjemme for at få afrapporteret og så holde fri. Eller mulighed for at arbejde i workshoppen, afhængigt af din mængde af rejsedage.
Arbejdsopagverne varierer i både karakter og varighed, hvilket betyder det vil være både hydraulik og mekanik, hvilket kræver, at du har en bred teknisk forståelse og er fagligt stærk.
Dine primære opgaver:
- Installere, vedligeholde og fejlfinding på vores kraner og andet udstyr
- Dokumentere serviceopgaver og bidrage til løbende forbedringer
- Arbejde tæt sammen med vores ingeniørteam og projektledere
Der er altid mulighed for at tilegne sig ny viden og komme på nye maskiner/udstyr, så hvis du er en nysgerrig person, vil du finde dig godt til rette.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som smed, mekaniker, industritekniker, maskinmester eller lignende. Du har flere års erfaring med lignende arbejde, samt at rejse en stor del af tiden. Det er en fordel, men ikke et krav, at have erfaring fra vindindustrien.
For at besidde jobbet er det vigtigt, at du har kompetencerne til at arbejde selvstændigt og kunne tage styring og ansvar for Liftras leverance overfor omgivelserne, også i situationer, hvor du er eneste Liftra-medarbejder på site.
For at lykkes i rollen er det vigtigt at du kan se dig selv i følgende:
Kvalifikationer:
- Har en praktisk tilgang og får tingene fra hånden
- Er fleksibel og trives med hyppig og til tider uforudsigelig rejseaktivitet
- Tager tingene med konstruktiv ro, også når du udsættes for pres
- Er tryg ved at arbejde i og tilpasse dig forskellige kulturer og samarbejdspartnere
- Taler og skriver engelsk
Hvad tilbyder vi?
Bliv en del af Liftra – en innovativ global virksomhed med et stærkt socialt fællesskab, hvor vi værdsætter mangfoldighed, åben dialog og samarbejde.
Vores fire kerneværdier driver os fremad: Innovation, hvor vi skubber grænser, Samarbejde, hvor vi styrker hinanden, Ansvarlighed, hvor vi tager ejerskab, og Respekt, hvor vi omfavner mangfoldighed.
Disse værdier danner grundlaget for vores kultur som One Liftra.
Hos os får du faglig udvikling og bliver en del af et internationalt arbejdsmiljø.
Har stillingen fanget din interesse, så skynd dig at søg.
Kontakt
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
For yderligere spørgsmål til stillingen kontakt HR Business Partner, Anja V. Dahl eller Manager- Field Services, Michael Røntved.
Liftra opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnicitet.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex