Lagermedarbejder med stærke arme og praktisk snilde – til lager fyldt med figurer og fantasi
Hos MK Illumination og Universal Statues arbejder vi med alt andet end standardpaller og firkantede kasser. Vi pakker Halloween figurer, isbjørne, julemænd og pirater – og sender dem ud i hele verden. Kan du løfte tungt, tænke praktisk og holde orden i kreative omgivelser, så er det måske dig, vi leder efter!
Dine opgaver bliver bl.a.:
· Plukke og pakke specialformede produkter (primært konturpakkede figurer i pap)
· Tilpasse og bygge paller og pallerammer til figurer i alle størrelser
· Tømme og fylde containere med varer fra vores fabrik i Filippinerne
· Kontrollere for fragtskader og bringe beskadigede varer til reparation eller maler
· Sørge for orden og struktur på lageret
· Hjælpe med almindeligt forefaldende lagerarbejde
Produkterne spænder fra små dekorationer på 30x30 cm til flere meter høje figurer. Derfor skal du være i god fysisk form, og ikke bange for at håndtere uhandy og tunge løft.
Vi forestiller os, at du:
· Har truckcertifikat og erfaring med truckkørsel
· Har kørekort B (kørekort C/E er en fordel, men ikke et krav)
· Trives med fysisk arbejde og kan tage fat
· Har hænderne skruet godt på – og kan finde ud af at bygge og tilpasse paller
· Er selvstændig, mødestabil og struktureret
· Har lyst til en alsidig hverdag i til tider kolde og uopvarmede haller
En typisk dag hos os kan begynde med at du losser en container med hekse og julemænd og slutter med at bygge specialpaller til et kæmpe skelet på tre meter. Hver dag er forskellig – og kræver både styrke og snilde.
Hvem er vi?
Hos MK Illumination og Universal Statues arbejder vi med at skabe oplevelser – og det gør vi for shoppingcentre, forlystelsesparker, legelande og byrum i hele verden. Vores lager er en vigtig del af den rejse, og vi har brug for en dygtig lagermedarbejder, der kan få vores magiske produkter sikkert ud til kunderne.
Vi deler hus med Creation Group og MK Themed Attractions. Hos os finder du kolleger med forskellige fagligheder – og en uformel hverdag med plads til både grin og ansvar.
www.mk-illumination.dk | www.universalstatues.com | www.creationgroupworld.com
Hvad tilbyder vi?
· En spændende og afvekslende hverdag med helt unikke produkter
· Et uformelt og godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden
· Gode og fleksible arbejdsforhold
· En virksomhed i vækst og udvikling – med respekt for kvalitet og håndværk
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til
HR@mk-illumination.dk
Skriv “Lagermedarbejder” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Grønager på
30 42 66 08 eller tobias@mk-illumination.dk
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex