Drømmer du om et meningsfuldt vikarjob eller måske et relevant studiejob? Vil du være en del af et velfungerende arbejdsfællesskab med høj faglighed, hvor borgernes trivsel er i højsædet? - Så er det måske dig vi mangler!

Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne for at skabe et liv med størst mulig trivsel, tryghed og meningsfuldhed. Vi har til huse flere steder i kommunen, og vi søger vikar til 3 af vores afdelinger. Det drejer sig om afdelingerne; Bofællesskabet Thrigesvej som er placeret i Herning Midtby, og Botilbuddet Mosaikken som er placeret i Snejbjerg. Mosaikken er delt op i 2 forskellige afdelinger, som hedder Hus 1-3 og Hus 4.

De borgere vi samarbejder med, har en autisme spektrum forstyrrelse som betyder, at de drager stor fordel af hjælp til at strukturere mange af de opgaver som alle mennesker har i deres hjem. Vi arbejder struktureret og metodisk, så alle opgaver, aftaler og rutiner i løbet af alle vagter er skrevet ned og alle opgaver er, derudover, beskrevet i metodebeskrivelser. Det betyder, at man skal kunne arbejde struktureret, være i stand til at følge aftaler og holde fast i disse, samtidig med at du tager højde for borgerens behov og dagsform. Det gør arbejdet komplekst – og spændende!
Vi arbejder ud fra KRAP og neuropædagogik og du vil derfor stifte bekendtskab med dette i praksis.

En anden vigtig del af arbejde handler om at kunne støtte, guide og hjælpe med dagligdagsopgaver i hjemmet, derfor er det vigtigt at man kan: vaske tøj, lave mad efter en opskrift, gøre rent og handle ind, så man er i stand til at udføre disse opgaver sammen med borgeren.
Nogle borgere i hver afdeling har behov for massiv støtte og tæt kontakt til personalet i deres vågne timer. Der er tale om borgere med komplekse problemstillinger indenfor autismeområdet og borgere som kan have udadreagerende adfærd.

Som vikar hos os vil du blive ført igennem et grundigt introduktionsprogram, inden du indgår i hverdagen hos os. Du vil få indgående viden om autisme, samt pædagogikken på autismeområdet, du vil blive introduceret til de sundhedsfaglige opgaver og du kommer til at arbejde sammen med fantastisk dygtige medarbejdere som vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Vi tilbyder dig vagter løbende ifbm personalets kursus- eller fridage. Vi har derudover ekstra brug for hjælp i ferieperioder osv.
Vagterne er både planlagt for forhånd, men kan også komme med kort varsel. Vi har vagter på forskellig længde og alle ugens dage.

Du skal have kørekort og være villig til at køre med borgerne i vores biler.
Der kan både være en stilling med faste timer i hver 2. weekend eller som tilkaldevikar.

Frist
Vi ansætter løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt, vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du kun søger specifikke steder, så nævn det gerne i din ansøgning

Ring eller skriv hvis du har spørgsmål,
til afdelingsleder Laura Farcinsen på telefon 22 39 57 12 eller mail novlf@herning.dk eller læs nærmere på vores hjemmeside Forside - Spektrum Herning

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex