Klinisk epidemiolog
Center for Klinisk Epidemiologi yder bistand inden for klinisk epidemiologi, biostatistik og datamanagement til en række projekter i det danske sundhedsvæsen og udfører klinisk epidemiologisk forskning. Der er følgende overordnede funktionsområder ved Center for Klinisk Epidemiologi: 1) Konsulentopgaver inden for klinisk epidemiologi og dataanalyse (til lokale, regionale og nationale aftagere), 2) Forskningsopgaver inden for klinisk epidemiologi, 3) Myndighedsbetjeningsopgaver, og 4) Akademisk undervisning og vejledning. Forskningsaktiviteterne ved Center for Klinisk Epidemiologi udgår fra afdelingens forskningsenhed (Forskningsenheden for Klinisk Epidemiologi), som er tilknyttet Klinisk Institut ved Syddansk Universitet.
I stillingen som klinisk epidemiolog skal du udføre arbejdsopgaver inden for porteføljen af både konsulentopgaver og inden for de forskningsprojekter, der varetages i afdelingen. Opgaverne i afdelingen varetages typisk af tværfaglige teams bestående af interne og eksterne samarbejdsparter. Vi forventer, at du indgår i allerede eksisterende projekter, men også at du initierer egne forskningsområder og konsulentopgaver forankret i afdelingen. Vi forventer at du bliver en af afdelingens seniorer kliniske epidemiologer og derfor forventer vi, at du har erhvervet phd grad inden for klinisk epidemiologi.
Arbejdsopgaver
Du skal:
- Kunne facilitere projekter således, at idéer bliver til virkelighed. Du skal kunne omsætte kliniske idéer og hypoteser til konkrete projekter. Du skal derfor være vant til at interagere med både klinikere, forskere og andre faggrupper
- Kunne bidrage substantielt til udarbejdelse af store videnskabelige protokoller inden for klinisk epidemiologisk forskning til indhentning af eksterne fondsbevillinger. Derfor er det afgørende, at du har en ph.d.-grad relateret til klinisk epidemiologi
- Kunne varetage administrative opgaver såsom ansøgninger om tilladelser til projektgennemførelse fra sundhedsmyndigheder og varetage myndighedsbetjeningsopgaver
- Kunne bidrage til specifikation af dataudtræk fra centrale registre og til data management og statistiske analyser
- Indgå i afdelingens samlede opgavesæt med konsulentopgaver og forskningsprojekter
- Er læge eller har en tilsvarende sundhedsfaglig kandidatuddannelse
- Har erfaring fra klinisk arbejde
- Har en ph.d.-grad (eller er i slutningen af et ph.d.-forløb) relateret til epidemiologi
- Har publiceret videnskabelige artikler
- Har erfaring med indhentning af data fra centrale registre og supervision af statistiske analyser
- Har gode samarbejdsevner og evner at agere konstruktivt i teams
- Et job, hvor kvaliteten af produktet er i højsædet
- Et spændende og udfordrende job i et dynamisk miljø med faglig sparring inden for både biostatistik, datamanagement og klinisk epidemiologi
- Et job med internationale samarbejdspartnere
- Et job baseret på selvstændigt skabende arbejde, men hvor du samtidigt indgår i teamsamarbejde
- Gode kolleger, hvor samarbejde er en forudsætning for at opnå resultater af høj faglig kvalitet
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen vil være fastlønnet efter regionernes overenskomster og er som udgangspunkt på 22,2 timer om ugen (60% stilling). Stillingen ønskes besat fra 1. september 2025 eller snarest herefter. Ansættelsesstedet: Region Syddanmark med tjeneste ved OUH (Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed).
Ansøgningsfrist: 17. juni 2025
Selve ansøgningen skal ledsages af CV (inklusiv publikationsliste), kopi af dine relevante eksamensbeviser, og du bedes anføre personlige referencer.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag, den 24 juni 2025.
Vi modtager udelukkende ansøgninger elektronisk via Region Syddanmarks jobportal.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex