Studentermedhjælper til fynsk turismeudvikling
Er du en nysgerrig og engageret blæksprutte, der både kan jonglere mange opgaver og holde hovedet koldt i en travl hverdag? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Destination Fyn. Vi arbejder med en bred palette af spændende projekter – fra idéudvikling til formidling og praktisk koordinering – og vi har brug for en dygtig medspiller, der både kan kommunikere klart og skabe struktur i kaos.
Du skal trives med at tage ansvar, kunne omsætte idéer til handling og formidle dem skarpt – både skriftligt og mundtligt. Hos os bliver du en vigtig del af et dynamisk og samarbejdende team, hvor der er plads til læring, udvikling og nye idéer. Det er vigtigt, at du trives med at sidde med mange forskellige faglige opgaver, brænder for sproglige formuleringer og kommunikationsopgaver, har flair for digitale værktøjer og evner at sætte dig ind i nye programmer. Du skal også være i stand til at arbejde selvstændigt.
Dine opgaver:
· Skrive tekster til hjemmesider, budmateriale m.m.
· Gennemgå hjemmesider for fejl og tilgængelighedsissues
· Korrekturlæsning på forskellige typer af tekster
· Hjælp til SoMe-opgaver (Instagram, Facebook og LinkedIn)
· Grafiske opgaver som tilpasning af fotos og opsætning af mindre tryksager
· Researchopgaver
· Registrering af data i CRM-system
· Hjælp til udarbejdelse af præsentationer, rapporter m.m.
· Kontakt til aktører og samarbejdspartnere
· Ansvarlig for digitale postkasser
· Indtastningsopgaver af fx cykelruter på digitale kort
· Ad hoc opgaver som at hjælpe til med forskellige praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med arrangementer, events, medlemsmøder o.l.
Dine kvalifikationer:
Du er pligtopfyldende og engageret, har mod på at lære og vil gerne være med til at gøre en forskel i hverdagen hos Destination Fyn. Du arbejder struktureret og formår at være detaljeorienteret. Du er stærk på skrift – ikke kun grammatisk, men kan også skrive fængende
og levende tekster. Hvis du kan formulere dig fejlfrit på engelsk og/eller tysk er det et ekstra plus. Det er en fordel, hvis du har kendskab til programmer som Dynamics, Drupal, MS PowerBI , InDesign el. Excel og generelt har teknisk forståelse og et godt blik for det visuelle).
Vi ser gerne, at du er i gang med en længerevarende videregående uddannelse. Din uddannelsesretning kunne være indenfor eks. turisme, erhvervsøkonomi, marketing, kommunikation, medievidenskab, journalistik eller lignende.
Vi ønsker en studentermedhjælper, som potentielt kan være hos os relativt længe, så optimalt er du i slutningen af din bachelor og regner med at læse en kandidatgrad - eller også er du lige startet på din kandidat.
Forventet opstart og arbejdstid:
Ansøgningsfrist er den 9. juni, og vi forventer du kan starte den 15. august 2025.
Den gennemsnitlige arbejdstid forventes at være 15 timer ugentligt fordelt på 2 dage. Vi vægter frihed under ansvar, så du har selv indflydelse på, hvornår din arbejdstid ligger. Vi er selvfølgelig fleksible ift. eksamensperioder, ferie m.m., lige som vi forventer du er det, når der er ekstra brug for dig.
Ved relevante spørgsmål til stillingen kan du kontakte Markedschef Martin Jensen på mljen@destinationfyn.dk / 2444 1084.
Om Destination Fyn
Destination Fyn er del af Erhvervshus Fyn. Vi er et destinationsselskab for Fyn, Ærø og Langeland, som arbejder med at tiltrække turister til Fyn, styrke turismeerhvervet og strategisk udvikle destinationen – du kan læse mere her: www.destinationfyn.dk Du får 20 gode kolleger her i destinationen, og ca. 80 mere i Erhvervshus Fyn. Der er rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende, da vi har flere forskellige former for sociale aktiviteter fx løbeklub, bogklub og fisketure.
Vi er en del af Erhvervshus Fyn og holder til i Odense ved Munkebjerg Business Park.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex