På Mariager Skole søger vi fra 4. august 2025 en engageret og fagligt dygtig engelsklærer til et barselvikariat i vores ældste afdeling.

Vikariatet løber fra 4. august til 31. januar 2026 evt. med mulighed for forlængelse. Vi skal først og fremmest bruge en engelsklærer på vores kommende 6. og 7. årgang. Derudover vil der også være støttetimer som 2-lærer på et danskhold. Vi håber, at du har kompetencer indenfor nogle af fagene: kristendom, natur-teknik og håndværk-design.

Vi forventer, at du er en nærværende og tydelig voksen med stærke relationelle kompetencer. Du har blik for elevers trivsel, og er i det hele taget en person, som børn samles om og har tillid til. På Mariager Skole arbejder vi i et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger, eksterne samarbejdsparter og ikke mindst forældre. Du skal derfor være en holdspiller, der ved, at sammen er vi stærkest.

Om skolen

Mariager Skole er en folkeskole med ca. 330 imødekommende og engagerede elever fordelt på 0.-9. årg. Der er ca. 45 fastansatte medarbejdere på skolen.

Vi er en skole med høje ambitioner på vores elevers vegne, og vi ønsker at understøtte eleverne i et realistisk og ambitiøst selvbillede, som vil kunne understøtte deres motivation og læringslyst. Vi prioriterer trivsel og stærke fællesskaber højt. Byen og Mariager Skole ligger i skønne omgivelser tæt ved fjord og skov, hvilket man benytter sig af i hverdagen. Lige nu er vi i gang med en omfattende renovering af skolens læringsmiljøer, lokaler og udearealer – her får du mulighed for at være med i en spændende og udviklende proces.

På Mariager Skole tror vi på, at vores opgave er mere end at skabe høj faglighed. Vi skal være med til at danne og uddanne eleverne i et tæt samarbejde med forældrene, således at de udnytter deres faglige og personlige potentiale bedst muligt, og de bliver rustede til det liv, der venter dem efter folkeskolen.

På Mariager Skole arbejder vi ud fra fire grundlæggende værdier, der fungerer som skolens menneskelige og professionelle kompas i forhold til vores arbejde:

▪ Tillid

▪ Ordentlighed

▪ Fællesskab

▪ Udvikling

38 lærere og pædagoger arbejder dagligt i et tæt og forpligtende samarbejde, og vi er rigtig gode til at støtte og komplimentere hinanden. Vi er langt i udviklingen af de fælles professionelle refleksioner, for at gøre en god skoledag endnu bedre for vore elever. Der er generelt et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor alle yder en stor indsats, men hvor der også er plads til socialt samvær, hygge og et godt grin.

Kontakt

For yderligere information og/eller besøg på skolen bedes du kontakte viceskoleleder Anne Marie Christensen på telefon 20 14 03 91

Ansøgning

Vi vil gerne bede dig sende din ansøgning og CV, med relevante bilag via linket i opslaget. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest torsdag d. 12. juni 2025 kl. 14.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 18 juni.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du ligeledes have MitID.

I Mariagerfjord Kommune er der indført røgfri arbejdstid for alle ansatte.

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex