Stillingen som organist ved Vetterslev og Høm kirker er ledig til besættelse pr. 1. august 2025 eller snarest derefter. Stillingen er med en beskæftigelsesgrad på mellem 15 og op til 26 timer pr. uge alt efter organistens ønske og kvalifikationer.

Vi søger en dygtig og engageret organist, der ønsker at bidrage til menighedens liv og det gode og positive samarbejde med menighedsråd, præst og øvrige ansatte.

Arbejdsopgaverne består, ud over kerneopgaverne med gudstjenester og kirkelige handlinger, bl.a. i planlægning og afvikling af koncerter, musikgudstjenester og andre arrangementer med mulighed for at præge kirkelivet.

Hvis der er interesse og forudsætninger for det, så kan stillingen indeholde korledelse af eksisterende voksen- og børnekor.

Vi ønsker en udadvendt og positiv organist som gerne vil tage ansvar for det musiske, og vi vægter fleksibilitet højt, både musikalsk og personligt. Vi synger gerne fra tillægget 100 salmer og samarbejder lejlighedsvis med andre musikere til særlige gudstjenester. Vi vægter musikken højt i vores gudstjenester og ser organistens rolle som bærende for gudstjenestens flow og ikke mindst fællesskabet i salmesangen.

Vi holder gudstjeneste på skift i vores to kirker, og har som hovedregel kun én gudstjeneste om søndagen, vi har fast aftengudstjeneste en gang om måneden.

Orglerne kan beses og afprøves i dagtimerne ved henvendelse til graverne ved kirkerne, og ansøger er velkommen til at kontakte sognepræst Conni Gosmer Schmidt på tlf. 2979 3053 eller Menighedsrådsformand Bodil Hofstede på tlf. 2071 0930 for yderligere information om stillingen.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist fredag 13. juni 2025.

Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes at finde sted tirsdag 17. juni 2025.

Se det fulde opslag på hjemmesiden https://www.vetterslevoghoemkirker.dk/

Ansøgning med relevante bilag kan sendes på mail til 7373fortrolig@sogn.dk eller post til Conni Gosmer Schmidt, Vetterslev Bygade 27, 4100 Ringsted.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex