med opstart pr. 1. august 2025

Hos os i Landsbyen Sølund har vi fået en helt særlig mulighed: Vi udvider sygeplejen, og har nu mulighed for at ansætte to nye sygeplejersker på 30–32 timer ugentligt.

Der er et stigende behov for sygeplejefaglig støtte og tilstedeværelse i bo-enhederne, hvor vi arbejder tæt sammen med det pædagogiske personale om at skabe et godt og betydningsfuldt liv for beboerne. Derfor søger vi dig, der med en ydmyg og rolig tilgang kan tage ansvar for det sygeplejefaglige overblik, og samtidig styrke et trygt og lærende miljø.

Din rolle
Som primærsygeplejerske i Sølund får du en rolle, der på mange måder kan sammenlignes med opgaver, som en plejehjemssygeplejerske varetager, men med en unik socialpædagogisk dimension.

Du får ansvar for at
  • skabe overblik over beboernes sundhedstilstand.
  • koordinere og følge op på sygeplejefaglige opgaver.
  • oplære, vejlede og understøtte det pædagogiske personale.
  • være en tydelig og nærværende faglig sparringspartner i dagligdagen.
  • bidrage til, at sundhed og pædagogik går hånd i hånd.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor vi tør tænke nyt.
  • mulighed for at sætte præg på dagligdagen, hvor der er åbenhed og plads til forskellighed, nye idéer, initiativer og kreativitet.
  • en arbejdsplads med et godt socialt fællesskab, hjælpsomme kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål.
  • en nærværende og udviklingsorienteret leder.
  • tydelige rammer, humor og fleksibilitet.
  • arbejde uden nattevagter – med hver 6. weekend – til foråret overgår vi til hver 7. weekend og korte aftenvagter (ca. 1 om ugen kl. 13-21 eller kl. 12-20).
  • faglig dokumentation i CURA.

Vi leder efter dig, der
  • gerne har erfaring fra f.eks. plejehjem, hjemmesygepleje eller socialpsykiatrien.
  • brænder for det tværfaglige samarbejde og trives med at samarbejde med pædagoger.
  • er tålmodig, nysgerrig og god til at skabe relationer.
  • har en undervisende og støttende tilgang til kolleger.
  • trives med både hands-on opgaver og koordinering.
  • gerne har kendskab til CURA (men det er ikke et krav).

Hverdagen hos os
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med 6 andre sygeplejersker, der sammen med læger, psykiater, terapeuter og lægesekretærer udgør vores sundhedsteam.
Landsbyen Sølund er hjem for ca. 214 voksne med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi arbejder med et bredt spektrum af opgaver – fra somatisk pleje, medicinvejledning og palliativ indsats til akutte vurderinger og støtte til det pædagogiske personale.

Praktisk info
Stillingerne er på 30-32 timer med tiltrædelse pr. 1. august 2025.

Samtaler afholdes den 26. juni 25 i tidsrummet kl. 11.00-13.30.

Vil du vide mere?
Kontakt leder Anette Uhre Dahl på telefon 40 23 78 75 (kl. 8.00-14.00), og få en uforpligtende snak – vi viser også gerne rundt i Sølund. Eller kontakt sygeplejen Sølund på telefon 40 68 43 10.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhentes straffeattest, autorisation og kørekort.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex