Er du vores nye medarbejder?

Er du passioneret omkring sport og aktivitet? Brænder du for salg og for at levere en enestående kundeoplevelse? Så er det måske lige dig, vi søger til INTERSPORT i Tarupcenter, Odense.

Drømmer du om gode udfordringer og dygtige kollegaer? Er du god til at sælge og holder du af at hjælpe kunder i alle aldre med at finde lige præcis det produkt, der gør deres sport endnu sjovere?

Som vores nye medarbejder i INTERSPORT Tarupcenter har du:

• Medansvar for butikkens salgsresultater og du kan lide at have travlt • Et smil på læben og er 100-metermester i god kundeservice

• Erfaring med salg og mersalg

• Interesse for sport og du følger med i det lokale klub- og foreningsliv

• Lyst til at give en hånd med i alle typer opgaver i butikken

• En aktiv rolle i at butikken fremstår indbydende

• En loyal og fleksibel indstilling overfor dine kolleger

• Mulighed for at arbejde i butikkens åbningstider, hvilket også indebærer aften og weekender

Vi tilbyder dig:

• Et job som medarbejder i INTERSPORT i Tarupcenter på fuld tid

• En hverdag fyldt med sport og tidens lækreste sportsprodukter

• God modtagelse og introduktion

• Engagerede og professionelle kolleger

• Kontakt til masser af sportsglade kunder

• Lokalt kendskab og netværk

Det er ikke et krav men et ønske, at du har brancheerfaring fra sport. Du kommer sandsynligvis fra et job, hvor du har erfaring med salg og kundeservice fra en butik og du er klar til at tage ansvar både for din egen indsats og for at være en god kollega.

Du skal kunne arbejde i butikkens åbningstid, hvilket også indebærer vagter aften og weekend.

Er det dig, der skal med i teamet i INTERSPORT i Tarupcenter?

Så send en ansøgning på: ansoegning@intersport.dk. Skriv: ´Tarupcenter – Fuldtid´ i emnefeltet.

Ved spørgsmål kontakt Butikschef Brian Højborg på tlf. 23 35 93 80.

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos INTERSPORT i Tarupcenter ved vi, at sport og fysisk aktivitet er en vigtig del af mange menneskers liv. Vi gør os umage for, at vores kunder får så god en oplevelse i købet af sportsudstyr som overhovedet muligt. Som kommende medarbejder i INTERSPORT i Tarupcenter har du en vigtig rolle i dette. Vil du være en del af noget stort? INTERSPORT er verdens største sportskæde med rundt regnet 5500 butikker i 42 lande.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex