Gartner/ gartneriarbejder
To stillinger som gartner/gartneriarbejder ved Karlslunde og Karlstrup Kirkegårde, er ledige til besættelse.
- 1 stilling pr. 1.juli 2025
- 1 stilling pr. 1.august 2025
Begge stillinger er tidsbegrænsede frem til den 30. november 2025.
Begge stillinger er på 37 timer.
Arbejdet indebærer alle forefaldende opgaver på kirkegården, herunder:
- Pleje og vedligeholdelse af gravsteder
- Pleje af grønne områder
- Udplantning af årstidens blomster
- Hækklipning
- Grandækning
- Diverse anlægsopgaver
Vi forventer, at
- du er mødestabil
- du har erfaringer med det grønne fag
- du både kan arbejde selvstændigt samt arbejde sammen med andre
- du er kreativ
- du har min. traktorkørekort
- taler dansk
Ansættelse sker ved Karlslunde Sogns Menighedsråd, beliggende på Hovedgaden 22, 2690 Karlslunde.
Dit primære tjenestested er Karlslunde og Karlstrup Kirkegårde.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen udgør årligt for gartnere i Hovedstaden og Nordsjælland 346.021,25 kr. (trin 1) og 355.095,60 kr. (trin 2) (nutidskroner). For gartneriarbejdere i Hovedstaden og Nordsjælland 303.354,93 kr. (trin 1) og 311.399,65 kr. (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt tjeneste ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Jesper Jensen, tlf. 2476 3687.
Ansøgning med relevante bilag sendes til Jesper Jensen på mail til 7200fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. juni 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at afholdes løbende.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Kørekort:
Traktor (Traktorkørekort)
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex