Pædagog eller socialrådgiver til Alfa Rehabs herberg §110
Da en af vores gode kolleger har valgt, at hun vil læse videre, søger vi derfor en ny i hendes sted. Så hvis du brænder for arbejdet med hjemløseområdet og er sympatisk indstillet overfor borgere med komplekse sociale problemstillinger, så er det dig, vi leder efter.
Dine nye kolleger består af en blanding af socialarbejdere, socialrådgivere og pædagoger, der gør meget ud af at hjælpe borgerne med de problemer, de har her og nu. Sammen med borgerne bygger vi tilbuddet op rundt om dem og deres livssituation.
Vores herberg er placeret på 6 forskellige adresser i København og det er vores fornemmeste opgave at hjælpe de borgere, der bor i vores tilbud til at komme tilbage i egen bolig og ud på arbejdsmarkedet igen.
Din opgave er, sammen med dine kollegaer, at facilitere sådanne forløb, der gør at borgerne kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, samt at dokumentere og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (kommuner osv.). Du vil komme til at varetage kontaktpersonsfunktion, samt at skulle stå for udførelsen af lettere ad hoc opgaver f.eks. nedpakning/rengøring af værelser osv.
Dine faglige kvalifikationer
-
Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver/socialformidler
-
Du har gerne erfaring med at arbejde med borgere i udsatte positioner med komplekse problemstillinger.
Vi forventer
-
At du er fokuseret på at løsninger findes i fællesskab med borgeren
-
At du er stærk skriftlig og har viden om relevant lovgivning
-
At du trives med at afholde samarbejdsmøder og husmøder
-
At du arbejder struktureret
-
At du trives med et omskifteligt arbejdstempo
-
At du har humor og gå-på-mod
-
At du er en loyal kollega
Vi tilbyder
-
En spændende arbejdsplads med et højt ambitionsniveau
-
En arbejdsplads med udpræget medbestemmelse
-
En arbejdsplads hvor følgende værdier gennemsyrer hele organisationen: Tilgængelighed, Transparens og Tillid
-
Gode udviklingsmuligheder
-
Fantastiske kollegaer
-
Sundhedsforsikring og tandforsikring
-
Ekstern supervision
Arbejdstid
Din arbejdstid vil i hverdage ligge inden for 7-18 og der er weekendvagt hver 6.-8. uge.
Ansøgningsfrist er d. 19.6 kl. 12.00 og der afholdes samtaler d. 24.6.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort:
B(Almindelig bil) er en fordel
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex