Forretningspartner i salg til kommuner

Compass Datawarehouse A/S - Roskilde

Vil du være med til at styrke den digitale udvikling i danske kommuner – og samtidig levere konkrete salgsresultater? Vi søger en ambitiøs forretningspartner, der kombinerer stærke relationelle evner med et skarpt kommercielt mindset. Du bliver en central person i vores salgsindsats over for kommuner, hvor du identificerer behov og matcher dem med vores it-løsninger, der gør en forskel.


Om Stillingen

Som forretningspartner får du ansvaret for at udvikle og fastholde stærke relationer med kommunale kunder. Du bliver virksomhedens ansigt udadtil og er med til at udbrede kendskabet til vores løsninger og de fordele, de skaber for kommunerne. Rollen rummer en bred vifte af opgaver, hvor du arbejder med både det daglige samarbejde og den langsigtede udvikling.

Du får en central rolle med reference til direktøren, hvilket sikrer hurtige beslutningsveje og løbende sparring.

Dine opgaver

• Opsøge og udvikle relationer til nye og eksisterende kunder
• Planlægge og gennemføre salgs- og kundemøder
• Facilitere samarbejdet med kommunerne og sikre, at deres behov og ønsker bliver hørt og omsat til handling
• Udarbejde salgsplaner og følge op på konkrete mål
• Repræsentere Compass på messer, konferencer og ERFA-møder

Din profil

For at få succes i rollen, skal du kunne:
• Skabe relationer til kunden, forstå deres behov og matche dem med vores løsninger
• Udstråle tillid og overblik der medvirker til, at kollegaer og kunder oplever at være i trygge hænder
• Er resultatorienteret og proaktiv
• Trives med at arbejde konstruktivt, påtage sig ansvar og balancerer flere projekter parallelt
• Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med salg i offentligt regi og gerne med et stort netværk indenfor den kommunale verden.

Om Os

Compass Datawarehouse A/S er en virksomhed i stabil fremgang, der udvikler og leverer to specialiserede IT-løsninger til danske kommuner: prognoseværktøjet Calibra og betalingssystemet Pecunia. Vores løsninger understøtter kommunernes arbejde med økonomistyring, prognoser og betalingsprocesser, ledelsesrapportering m.m. Vi er stærke på faglig sparring og produktudvikling i tæt samarbejde med vores brugere. Nu søger vi dig, der kan styrke vores salgsindsats og kunderelationer – og dermed bidrage til at øge den forretningsmæssige og kundemæssige værdi.

Interesseret?

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse efter aftale. Det er ikke afgørende for os, hvor du bor i landet. Der er gode muligheder for hjemmearbejde, men der vil også være behov for fysisk fremmøde på kontoret i Roskilde efter nærmere aftale. Du har kørekort (B) og er villig til at benytte egen bil.

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning og dit CV til Casper Pedersen Meyer på cmy@compass-dwh.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at ringe på +45 3095 4200.

Samtaler holdes løbende, til rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig – og til at lære mere om, hvad du kan bringe til Compass.

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex