Elektronikoperatører søges til Grundfos’ elektronikfabrik
Er du en erfaren operatør, som har erfaring med elektronikproduktion? Kan du samtidigt se dig selv i en rolle, hvor opgaver som overvågning og kvalitetskontrol er i fokus? Så læs med her!
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som elektronikoperatør hos Grundfos vil du være med til at betjene deres automatiserede anlæg og være med til at sikre driften. Du vil arbejde i et højteknologisk miljø med fokus på kvalitet, effektivitet og arbejdssikkerhed.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Betjening og overvågning af produktionslinjer
- At sikre stabile processer og bidrage til øget oppetid gennem systematisk fejlfinding og modtræk
- Overvågning og kontrol af anlæg/produktionsudstyr
- Kvalitetskontrol af produkter
- At indgå i fejlfinding og reparation af udstyr
Vi søger til alle skifte (dag-, aften- og nathold). Alle skifte vil have en 5-dages arbejdsuge (se arbejdstider nedenfor).
Om dig:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en tidligere stilling som operatør i en elektronikproduktion. Derudover ser vi gerne, at:
- Du har AMU kurser som loddeteknik og komponentkendskab – eller opnået erhvervsmæssigt kendskab til dette
- Er stabil og møder til tiden
- Kan fremvise straffeattest
Grundfos tilbyder dig:
- Et godt arbejdsmiljø med erfarne og hjælpsomme kollegaer
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Grundig oplæring i teamet og gennem kurser, så du bliver godt klædt på til opgaverne
Skulle du i forbindelse med ansættelse mangle kurser såsom Montage- og loddeteknik på print, komponentkendskab eller ESD vil du modtage disse.
Der vil efterfølgende være mulighed for at tage løbende efteruddannelse, så du kan udvikle dine kompetencer inden for industrien.
Arbejdstider:
Daghold: mandag-torsdag kl. 06.45-15.00 / fredag kl. 06.45-14.30.
Aftenhold: mandag-tirsdag kl. 14.55-23.00 / onsdag og torsdag kl. 14.55-22.55 / fredag kl. 14.25-21.45.
Nathold: søndag kl. 23.10-06.50 / mandag-tirsdag kl. 22.55-06.50 / onsdag-torsdag kl. 22.50-06.50.
Sådan ansøger du
Er du klar til en ny udfordring, og vil du være en del af en spændende og innovativ arbejdsplads? Så er det dig, vi leder efter!
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Grundfos. Er du interesseret i at søge denne stilling, bedes du sende et CV via ”Søg jobbet”. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex