Dygtig butiksassistent med passion for camping søges
Dygtig butiksassistent med passion for camping søges
Bliv en del af Jysk Caravan Center i rivende udvikling
Har du lyst til at arbejde i en branche fuld af frihed, eventyr og dedikerede kunder? Brænder du for at give god kundeservice – og kan du se dig selv arbejde med camping? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en dygtig og serviceminded butiksassistent til vores 500 m² store udstyrsbutik og webshop. Du får en central rolle i en af Danmarks mest ambitiøse campingforretninger, hvor vi vækster – både fysisk og online.
Om jobbet som butiksassistent i butiksafdelingen:
Som butiksassistent hos Jysk Caravan Center består de daglige opgaver i:
• Kundebetjening og salg af campingudstyr og fortelte
• Ordrehåndtering og kundeservice på webshoppen
• Indkøb og bestilling af varer
• Fakturering og varemodtagelse
• Vareopfyldning, udstillinger og trimning i butikken
• Deltagelse i status og årsopgørelser
• Lettere rengøring og generel butiksdrift
Hos Jysk Caravan Center hjælper vi hinanden, især når der er travlt. Så du skal være parat til at hjælpe dine kollegaer, ligesom de står klar til at hjælpe dig. Vi vægter ryddelighed og orden højt og derfor er det vigtigt at du har en god ordenssans.
Kunderne er kernen og derfor er det vigtigt, at kunden får en den rigtige service og vejledning. Du skal derfor kunne yde en god og professionel service over for vores kunder i såvel telefon som ved personlig betjening. Du bliver vært / værtinde i butikken, hvor du sørger for at kunden får en god velkomst og høj kundetilfredshed skal have stor prioritet.
Vi lægger stor vægt på, at du er en venlig og ærlig person, som kan afslutte en handel, der både er til kundens og vores tilfredshed, samt at sørge for at handlen bliver fulgt til dørs - fra salg til aflevering. Grundighed er derfor vigtig hos os.
Du skal være indstillet på at arbejde i turnus, hvor du skal arbejde hver 2. weekend.
Vi forventer at du har:
• Du har erfaring fra butik, salg eller indkøb – og gerne kendskab til campingbranchen
• Du er teknisk og IT-kyndig – og trives med webshop og digitale værktøjer
• Du har ordenssans og arbejder struktureret – også når der er travlt
• Du er imødekommende, ærlig og god til at opbygge relationer til kunder
• Du kan tage ansvar, er lærenem og kan arbejde selvstændigt
• Du er fleksibel ift. turnusarbejde (hver 2. søndag)
Vi tilbyder:
• Et spændende og alsidigt job med stor kundekontakt
• Gode kolleger og stærkt samarbejde på tværs af butik og værksted
• En ledelse, der værdsætter initiativ og giver frihed under ansvar
• Mulighed for deltagelse i messer og åbent hus-arrangementer
• Løn efter kvalifikationer, frokostordning, pension og sundhedsforsikring
Lidt om Jysk Caravan Center
Vi har en stor udstyrsbutik samt webshop, hvor vi sælger udstyr fra blandt andre DCT, Camper samt Isabella Fortelte.
Vi er autoriseret forhandler af Knaus, Fendt, Hobby, T@B, Vega, Hobby & Ahorn Autocampere, samt Brenderup Trailere.
Udover salg af nye vogne sælger vi også brugte vogne.
Jysk Caravan Center er en campingbutik i vækst. Virksomheden blev i 2012 overtaget af Søren Olesen, og vi er et dedikeret hold som sammen arbejder for at skabe et knudepunkt for såvel fysisk som online campingsalg. Vi har desuden et veldrevet værksted og gør vores ypperste for at levere individuel god service til vore kunder.
Vi interviewer løbende kandidater. Ansøgningsfrist er snarest muligt og senest d. 30. juni 2025 til soren@jysk-caravan.dk.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex