Haastrup Friskole, Børnehave og Vuggestue søger en lærer/ børnehaveklasseleder på 80 % til kommende skoleår.

Vi holder til i den sydlige del af Faaborg-Midtfyn kommune, tæt på Svanninge bakker, i byen Haastrup.

Vi er en mindre friskole med 100 elever og tilhørende SFO, børnehave og vuggestue.

Eleverne er inddelt i grupper og fra næste skoleår udvider vi med en gruppe og søger derfor en til at stå for kommende gruppe 1, som er en børnehaveklasse på ca.10 elever.

Skolen vægter musik, natur og bevægelse med masser af sang, udeliv, fangeleg og fællesskab. Vi har de skønneste elever og kolleger og det er en god arbejdsplads, hvor alle hjælper alle og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Børnehaveklassen har brug for en tydelig og sprudlende voksen, der både er stærk i relationsarbejdet og i de skolefaglige aktiviteter, der kan motivere og understøtte leg og læring for de små elever i 0.klasse.

Haastrup Friskole, Børnehave og Vuggestue er også:

  • Prøve-og karakterfri
  • En samlet enhed med tæt samarbejde og rød tråd
  • 25 ansatte, der gerne vil gøre deres bedste
  • En forældregruppe, der gerne vil det tætte og nære samarbejde, hvor mundtlig dialog er i højsædet og med Viggo til at understøtte.
  • En lokal skole, der samarbejder tæt med forældre, med købmanden og resten af byen.

Kan du se dig selv i en lille friskole med højt til loftet, og har du noget at byde på ind i vores kontekst. Så send os en ansøgning mærket "ansøgning" til skoleleder Henrik Ørtved på skole.leder@5662.dk

Ansøgningsfristen: 15/6

Start: 1/8-2025

Ansættelsesgrad: 80%

Der vil være rundvisning for eventuelle intereserede torsdag d.12/6 kl.16. Tilmelding til Henrik på skole.leder@5662.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex