Barselsvikariat til Mølleskolens administration
Stillingen ønskes besat fra mandag den 4. august 2025
Vi søger en barselsvikar til skolens administration i en deltidsstilling på 15-25 timer om ugen, fordelt på hverdage i skoleugerne.
Vikariatet forventes at løbe frem til april 2026.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af
- Bogføring og regnskabsmæssige opgaver
- Timeindberetning og kontakt med skolens tilkaldevikarer
- Almindelige administrative opgaver, fx telefonpasning
- Ad hoc-opgaver i et travlt, men hjælpsomt og uformelt arbejdsmiljø
Vi forestiller os, at du
- Er struktureret og har blik for detaljen
- Trives med selvstændige opgaver, men også er en holdspiller
- Er imødekommende og god til at kommunikere med både børn, kolleger og forældre
- Har erfaring med administrative opgaver – gerne fra skole- eller offentlig kontekst
Kendskab til specifikke it-systemer er ikke et krav – vi sørger for oplæring og hjælper dig godt i gang.
Vi tilbyder
- En hverdag med mening og masser af liv
- Tæt samarbejde med skolens øvrige administration og ledelse
- Gode kolleger og et arbejdsfællesskab med høj trivsel
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende HK-overenskomst
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV senest mandag den 10. juni 2025.
Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig!
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex