Onkologisk Afdeling R-laboratoriet søger bioanalytiker til blodprøvetagning og protokolarbejde
Er du en engageret og faglig dygtig bioanalytiker med interesse for klinisk forskning og arbejdet med forskningsprotokoller? Så er det måske dig, vi søger!
Om stillingen:
Vi søger en bioanalytiker til et spændende og alsidigt job, hvor du vil være en vigtig del af vores protokolteam. Du vil hovedsageligt arbejde med forskningsprotokoller, og sikre, at både interne og eksterne samarbejdspartnere får den nødvendige support. Det er vigtigt at du har en positiv indstilling til mødet med patienten og kollegaerne.
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvoraf din daglige arbejdstid på nuværende tidspunkt vil være mellem 7:15-15:15. Der kan forekomme dage hvor det er nødvendigt at du kan blive længere samt enkelte dagvagter i forbindelse med helligdage omkring jul og påske.
Arbejdsopgaver:
- Arbejde med og implementere forskningsprotokoller i kliniske forsøg.
- Sikre høj kvalitet i alle analyser og processer, både internt og eksternt.
- Håndtere patientkontakt og sikre en tryg og professionel oplevelse.
- Samarbejde tæt med både interne teams og eksterne samarbejdspartnere.
- Bidrage til at optimere arbejdsgange og kvalitet i vores forskning.
- Deltage i forberedelse, opfølgning og evaluering af kliniske forsøg.
- Blodprøvetagning og anlæggelse af PVK
- Servicering af akutmodtagelsen i Afd. R-modtagelse og X-modtagelse
- Uddannet bioanalytiker eller laborant.
- Erfaring med kliniske forsøg og forskningsprotokoller er en fordel.
- Gode kommunikationsevner og erfaring med patientkontakt.
- Fokus på høj kvalitet og præcision i arbejdet.
- Evne til at arbejde selvstændigt og i teams.
- Evne til at tage ansvar i opgaveløsninger.
- En spændende og udfordrende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.
- Gode arbejdsforhold med fokus på kvalitet og patienten i centrum.
- Et introduktionsforløb der er skræddersyet til dig.
Hør mere
Du er meget velkommen til at kontakte Overbioanalytiker Anne Juhl på mobil 51 42 83 59, hvis du har brug for yderligere informationer.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytiker.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex