Kommunikationsmedarbejder til overblik, koordination og indhold
Vi søger en, der har det sorte bælte i koordination og planlægning, er god til at tænke i processer, og arbejder systematisk. Du får ansvar for en række opgaver og processer, men skal også arbejde med koordination og overblik på tværs i afdelingen. Du skal også være god til at tale med folk og få aftaler på plads. Du skal samtidig producere indhold til vores kanaler især SoMe og web. Med andre ord søger vi en systematisk kommunikationsblæksprutte.
En vigtig opgave og et stærkt hold
Ministeriet for Grøn Trepart skal implementere trepartsaftalen, der indebærer en kolossal omlægning af de danske arealer fra landbrug til natur og skov, og indførelse af verdens første klimaafgift på landbrug. Vi har en stor opgave, og du skal hjælpe med overblik, gode processer, koordination og god kommunikation.
Du bliver en del af kontoret for Inddragelse, Synlighed og Kommunikation, der løfter en vigtig opgave med at skabe et bredt kendskab og engagement om den grønne trepart. I kontoret arbejder vi med presse, sociale medier, web, strategiske kommunikationsplaner, design, fortællingen om den grønne trepart, ministerens besøg, taler og inddragelse. Vi har et højt ambitionsniveau og bruger hinanden som sparringspartnere.
Inddragelse, Synlighed og Kommunikation, er organisatorisk er forankret i departementet under Center for Implementering. Du skal kunne arbejde i et departement med skarpe deadlines og klare beslutningsveje.
Vi lægger vægt på at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation og har minimum 2 års erfaring.
- Har erfaring med at skabe overblik, koordinere og sikre at intet falder mellem to stole.
- Kan producere tekster og indhold til SoMe.
- Er udadvendt, tager initiativ og får aftaler på plads.
- Kan opsætte systemer og stå for løbende opdatering.
- Kan skabe overblik og koordinere opgaver på tværs af afdelingen.
- Kan understøtte at vi bruger vores sagssystem på den rigtige måde.
- Kan skrive beslutningsoplæg og sagsfremstillinger, der står knivskarpt.
- Er god til at samarbejde, inddrage og tage beslutninger.
- Vil være med til at opbygge et kontor, hvor vi er sammen om at levere, tør udfordre hinanden og har det godt sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund (Overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten).
Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller journalist på baggrund af din uddannelse og dine kvalifikationer.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er departementet, Vester Voldgade 123, 1552 København V.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Susse Maria Holst på sumah@mgtp.dk eller
tlf. 2040 1357.
Du kan læse mere om Ministeriet for Grøn Trepart på vores hjemmeside www.mgtp.dk.
Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest søndag den 15. juni.
Der forventes at blive afholdt 1. samtale den 18. juni og den 20. juni 2025.
Der vil være en opgave som en del af rekrutteringsprocessen. Stillingen kan være forbundet med et krav om på sigt, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex